For at undgå en global klimakatastrofe er der brug for handling nu. Derfor er EU nødt til at gå forrest for at stoppe den globale opvarmning, mener EU-kommissionen.
I et længe ventet energiudspil lægger Kommissionen op til markante nedskæringer i CO2-udslip fulgt af store satsninger på vedvarende energi. Og så skal europæerne bruge mindre strøm, olie og gas.
»EU bør gå forrest ved på egen hånd at love, at reducere unionens egne udslip med mindst 20 procent i 2020. Denne beskæring skal øges til 30 procent som del af en tilfredsstillende, global aftale,« skriver Kommissionen i udspillet.
Målet er at begrænse den globale opvarmning til to grader celsius over det naturlige niveau, og for at det kan ske, kan det blive nødvendigt at reducere det globale udslip af drivhusgasser med 50 procent inden 2050.
»Det er både teknisk og økonomisk muligt at begrænse den globale opvarmning til to grader celsius, hvis det internationale samfund handler hurtigt,« skriver Kommissionen. Der lægges samtidig op til, at hver femte kilowatt, der bruges i EU i 2020, kommer fra vedvarende energikilder som vindmøller eller solceller.
Samtidig skal europæerne blive bedre til at spare på energien. Det vil være godt for miljøet og samtidig gøre EU mindre afhængig af de store olielande udenfor unionen.
I øjeblikket importerer EU halvdelen af den energi, der bruges i unionen, og hvis ikke europæerne begynder at bruge mindre energi, vil næsten to tredjedele af den europæiske energi komme fra udlandet i 2030. Det skaber bekymring i Bruxelles, ikke mindst fordi vi dermed bliver endnu mere afhængige af olie og gas fra Rusland og lande i Mellemøsten, der ikke nødvendigvis er stabile leverandører på længere sigt.
I 2012 udløber den nuværende globale klimaaftale, Kyoto-protokollen, og det internationale samfund forsøger i øjeblikket for at få en ny aftale på plads. Kommissionens udspil er derfor et vigtigt pejlemærke om Europas standpunkt i klimaforhandlingerne.
Men der er dog stadig langt fra forslag til virkelighed. Udspillet vil blive drøftet af de europæiske energiministre ved et møde 20. februar, men der vil formentlig ikke komme en fælles reaktion fra medlemslandene før EU-topmødet i marts.
Transport- og energiminister Flemming Hansen (K) roser det nye udspil fra Kommissionen.
»Der er et påtrængende behov for, at vi får en mere samlet europæisk energipolitik. I det seneste år har vi set flere eksempler på, at en strømafbrydelse i ét EU-land har haft store konsekvenser i et andet. Og for nylig har vi set, hvordan en lukket olieledning i en strid mellem Hviderusland og Rusland pludselig betyder, at et land som Tyskland fra det ene øjeblik til det andet mister 20 procent af sin olieimport,« siger Flemming Hansen og tilføjer, at forslaget kan være til gavn for danske virksomheders eksport af energiteknologiske løsninger.