Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 2. sep. 2010, kl. 13:58 og opdateret kl. 14:46
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Der bliver ikke bygget mange skibe i Danmark mere, og det har skabt stor ledighed - ikke mindst i Nordjylland.
Der bliver ikke bygget mange skibe i Danmark mere, og det har skabt stor ledighed - ikke mindst i Nordjylland. (Foto: Maersk Group)

EU-hjælp til 951 fyrede skibsarbejdere

Knap 1.000 fyrede skibsarbejdere i Nordjylland kan se frem til efteruddannelse og omskoling betalt af EU.

Der er hjælp på vej til arbejdsløse nordjyder.

EU-Kommissionen har nemlig i dag bevilliget 7,5 millioner euro (56 mio. kr.) til at hjælpe knap 1.000 tidligere skibsarbejdere i arbejde.

Pengene kommer fra den såkaldte Globaliseringsfond og skal gå til "iværksætterkurser, efteruddannelse i lokale virksomheder, supplerende almen uddannelse og supplerende erhvervsuddannelse i den maritime sektor og inden for vedvarende energi og energioptimering," oplyser EU-Kommissionen.

Danmark har i alt søgt om penge til at hjælpe 1.122 afskedigede medarbejdere i 45 virksomheder beliggende i Nordjylland. De ansatte har hovedsageligt været beskæftiget med at fremstille maskiner og andet udstyr til skibsbygningssektoren.

Fyringerne er kommet efter en nedgang i efterspørgslen fra skibsværfterne.

Globaliseringsfonden, der altså nu skal har givet tilsagn om at hjælpe de 951 'dårligst stillede arbejdstagere', blev oprettet i 2006 for at støtte ansatte, der mister deres job som følge af globaliseringen.

SF's Emilie Turunen, medlem af Europaparlamentets Beskæftigelsesudvalg, kalder bevillingen "et stort lyspunkt for Nordjylland".

"Men desværre udstiller det også regeringens totale svigt. Udkantsdanmark bløder, men regeringen har ikke formået at komme med ordentlige bud på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden samtidig med, at opkvalificeringstilbud og uddannelse har fået kniven," siger hun.

02.09-2010 | 14:09 af Kristian Mortensen
Først betaler vi 20 mia til EU, så beder DK allernådigst om at få 56 mill kr tilbage.
Gad vide hvor mange DJØF'ere der har været beskæftiget med det cirkus?
 
02.09-2010 | 14:36 af Lars Nunnegaard
Rigtig mange tror jeg. Lad en husmoder tage sig af det, hun / han forstår sig på budgetter!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.