"Jeg er højdeskræk ad helvedes til," griner 25-årige Anders Frimand, mens han bakser med langsiden af et rammestillads.
Ikke desto mindre har den uddannede mekaniker valgt at hænge kedeldragten på hylden og klatre til vejrs i stilladsbranchen.
Et karriereskifte, der er godt hjulpet på vej af AMU-uddannelse. Først i form af et stort kørekort, der skaffede ham en tjans i et stilladsfirma, og nu i form af et grundkursus i stilladsmontage, der baner vejen for den to-årige uddannelse som stilladsmontør, som han har skrevet kontrakt med sit firma på.
"Uden AMU-kurser ville jeg nok være arbejdsløs mekaniker," konstaterer Anders Frimand.
AMU gør det let at skifte job
Den senere tids afsløringer efterlader let det indtryk, at AMU-kurser er pengemaskiner uden anden værdi end at fylde skattekroner i lommerne på fupfirmaer.
Heldigvis er der også en del AMU-kurser, der gør det, de skal. Det viser en ny undersøgelse, som AKF (Anvendt Kommunal Forskning) har udarbejdet for LO.
Undersøgelsen dokumenterer, at et certifikat fra et AMU-kursus både gør det lettere at skifte job og samtidig mindsker sandsynligheden for at blive presset ud af sin branche.
”Det er dejligt at få bekræftet dét, vi hele tiden har sagt, nemlig at efteruddannelse øger medarbejdernes mulighed for at rykke videre til et nyt job. Efteruddannelse er simpelt hen afgørende for lønmodtagernes chance for at blive på arbejdsmarkedet”, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Svejsning i top, teamwork gør også godt
Det er især de certifikatgivende AMU-kurser, som for eksempel svejsekursus, truckcertifikat eller krancertifikat til lastbiler, der forbedrer mulighederne på arbejdsmarkedet. For eksempel giver et svejsekursus 20 procent større chance for at få et nyt job, mens et truckcertifikat giver et forspring på fem procent i forhold til kolleger, der løfter paller med håndkraft.
Men det er ikke kun de certifikatgivende AMU-kurser, der giver valuta for efteruddannelseskronerne. Ifølge undersøgelsen øger ”bløde” AMU-kurser i for eksempel teambuilding og samarbejde også kursistens chance for at blive på arbejdspladsen.
Svindelsager gør ondt
Undersøgelsen kommer midt i en perlerække af sager om fup og svindel med de offentlige AMU-tilskud, vilkårlig kontrol og manglende overblik over det milliarddyre område i Undervisningsministeriet.
Blandt andet Dansk Erhverv har ytret bekymring for, at de mange afsløringer skaber indtryk af en gennemrådden branche, som hverken kursister eller virksomheder gider have noget at gøre med.
LO er heller ikke begejstret for det blakkede ry, som skandalerækken har givet AMU-branchen.
”Jeg tager dyb afstand fra, at visse virksomheder bruger AMU-midler til arrangementer, der ikke har noget med efteruddannelse at gøre. Det er misbrug af folk skattekroner. Til gengæld vil vi holde nøje øje med, at regeringen ikke benytter lejligheden til at skære yderligere i AMU-midlerne. Det er det sidste, vi har brug for”, siger Ejner K. Holst.
"Der vil altid være svindel"
Tilbage på rammestilladset foran Københavns Tekniske Skole i Glostrup er Anders Frimand og holdkammeraterne kommet et par meter højere til vejrs.
Her har AMU-kursisterne ikke taget nævneværdig notits af snakken om svindel og misbrug af AMU-millioner.
"De her svindelsager har ikke påvirket mit syn på AMU-kurser. Der er jo svindel overalt og i alle brancher. Og lige meget hvor meget kontrol man laver, vil der jo altid være nogen, der finder nye måder at svindle på," konstaterer Anders Frimand.
Undersøgelsen fra LO og AKF bygger på registerdata fra Danmarks Statistik for mere end 200.000 kursister fra årene 2004-2008. Ti forskellige AMU-kurser indgår i analysen, herunder truckkørekort, svejsekurser og teambuilding.