Et flertal af danskerne er fra i år økonomisk afhængig af overførsler fra statskassen. Arkiv.
Et flertal af danskerne er fra i år økonomisk afhængig af overførsler fra statskassen. Arkiv. (Foto: www.colourbox.com)

Et flertal af danskerne lever af statskassen

Send til
Debat  38
Anbefal
Fra i år lever flere danskere af statskassen, end der er borgere, der bidrager til den.

Lørdag den 6. februar 2010, 06:00

Fra i år er der flere danskere, der lever af statskassen, end der er borgere, som betaler til den. Det viser nye tal fra Finansministeriet, skriver Jyllands Posten.

Samtidig viser tallene, at situationen vil fortsætte helt frem til år 2044 med få års undtagelse. Og det er dybt problematisk, mener vicedirektør for den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, der opfordrer til handling med det samme.

"Det er en situation, vi kommer til at vænne os til, hvis ikke politikerne gennemfører reformer og flytter tusindvis af danskere fra overførsel til aktiv beskæftigelse," siger Mads Lundby Hansen til Nyhedsbureauet Newspaq.

Og danskerne skal fastholdes på arbejdsmarkedet ved blandt andet at øge pensionsalderen.

"Vores opfordring er, at lige så snart krisen er ved at gå over, så bør man standse tilgangen til efterlønnen og øge pensionsalderen fra 65 til 67 år. Det vil give 200.000 ekstra hænder til arbejdsmarkedet, og derudover skal man også kigge på dagpengene og skattesystemet mv," siger Mads Lundby Hansen

Landets økonomer peger på tre løsninger, hvis udviklingen skal vendes: Enten skal skatten hæves, flere skal ud på arbejdsmarkedet, eller så skal der skæres i velfærden. Disse løsninger er økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) dog ikke enig i.

"Jeg håber, at de næste par år - og regeringens 2020-plan, som kommer senere i år - vil give et sagligt fokus på de udfordringer, vi står over for, så vi i ro og mag kan drøfte, hvordan vi kan løse problemet," siger hun til Jyllands Posten.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
06.02-2010 | 08:58 af gitte rasmussen
Hvis det stod til Cepos, så ville der ikke være nogen efterløn eller førtidspension, og derefter ville de fjerne folkepensionen. Så kunne de der kunne klare sig overleve, resten kunne gå rundt som hjemløse.
 
06.02-2010 | 18:00 af Kenneth Jakobsen
Efterlønnen og folkepensionen ja. Men ikke førtidspensionen.
06.02-2010 | 09:25 af Carsten Svendsen
Hvis Mads Lundby Hansen brugte sin tid til at bidrage til statskassen - han har vel en uddannelse, der kunne række til mere end at messe den samme 'salme' år efter år - ville han være med til at løse problemet i stedet for at være en del af det. Han er både 'uproduktiv' og en dyr én af slagsen!
06.02-2010 | 18:01 af Kenneth Jakobsen
Han betaler jo skat som alle os andre, så han bidrager da til statskassen?.
06.02-2010 | 13:33 af Per Christiansen
Helt enig, Carsten!

Hvorfor skal vi som samfund betale til sådan en nar? Manden må jo være dum, hvis han ikke kan indse, at den gamle teori om, at kun de, der arbejder i den private sektor og især i eksporterhvervene er de eneste, som bidrager til værdiskabelselsen i samfundet, overhovedet ikke holder vand.

Jeg har sagt det igen og igen, men myter er åbenbart sejlivede. Værdierne skabes ikke kun i den private sektor. Værdiskabelsen begynder eksempelvis lige fra det øjeblik, lærerne i folkeskolen begynder at undervise fremtidens arbejdskraft, så denne senere eventuelt kan indgå i en form for produktivt arbejde.

At værdierne realiseres i den private sektor, betyder ikke, at de udelukkende skabes der. Man kan sammenligne det med en plante eller afgrøde, der først skal sås og nurses om, før den kan vokse sig stor og give et afkast af en slags.

Hvis man endelig skal tale om nogle, som for alvor er uproduktive (eller på bistand), så er det samtlige den såkaldte finansielle sektors agenter og ansatte i banker og forsikringsselskaber osv.

De skaber intet som helst produktivt, men manipulerer blot med vores alle sammens penge, samtidig med at de prøver at tiltuske sig så mange af disse som overhovedet muligt. Således trækker de konstant værdier ud af samfundet uden at give noget igen.

I øvrigt er det kun naturligt i en verden og i samfund, der konstant udvikler sig teknologisk, at færre og færre personer bliver nødvendige i den egentlige produktion, da det meste af det arbejde, som det for alvor er nødvendigt at lave, for at vi alle sammen kan eksistere, jo som bekendt for længst er blevet industrialiseret og overtaget af robotter og andre arbejdsbesparende maskiner og redskaber osv.

Problemet opstår, fordi vi har indrettet os sådan, at private absolut skal tjene profit på ikke bare det nødvendige arbejde, men også på alt det unødvendige arbejde, som af mange grunde er ekstremt ressourcekrævende.

Der er i de kapitalistiske samfund efterhånden blevet sådan, at befolkningerne er til for produktionens og samfundsøkonomiens skyld - ikke omvendt. Og det er totalt hul i hovedet, hvilket verden før eller siden bliver nødt til at indse og gøre noget effektivt ved.
 
06.02-2010 | 18:27 af Kenneth Jakobsen
I betaler ikke til ham eller CEPOS, hvis ikke i selv giver bidrag til dem.

Nu er der forskel på værdier. Og de værdier du taler om, kan vi altså ikke betale vores regninger med. Så nej det er IKKE en myte!. Og det er da heller ingen naturlov, at undervisning skal være en offentlig opgave.
06.02-2010 | 20:15 af (Slettet bruger)
Nu ER det jo i samfundets interesse at folk uddanner sig. Så meget at regeringen har sendt 60.000 breve afsted til dem der ikke er kommet igang med videregående uddannelse i løbet af de sidste 4 år fra de tog en gymnasiel uddannelse. Så jo, det ER en offentlig opgave for at få samfundet til at hænge sammen.
08.02-2010 | 12:42 af Kenneth Jakobsen
Der er meget som kan siges, at være i samfundets interesse, det betyder ikke at alt skal drives offentligt. Vi har brug for en uddannet befolkning, men den opgave kan sagtens klares privat. Jeg er ikke imod offentlig uddannelse som sådan, men jeg ser ingen selvfølgelig i offentlig drift af nogen ting.
07.02-2010 | 00:02 af Knud Helmer Andersen
Nej Kenneth ikke en naturlov. Men en nødvendighed.
Ellers ender det jo nok op med, at debatterne forstummer. Når for mangeder formener at deres egne udsagn bliver rigtigere, ved at gentage dem i en uendelighed.
Til trods for. Som oftest, at både dokumentation og talrige, faktuelle eksempler, på det modsatte er fremlagt.

Kenneth, det forplumrer en ellers god debat, at du aldrig underbygger dine påstande.
Hvad vil resultatet af en flad skat på 30 % betyde for vores velfærdssamfund. Det ved hverken du eller jeg.
Men når verdens højeste skattetryk er = flere hundrede MIA i underskud. Så skal man mindst være tungnem hvis man tror 30 % ville kunne klare opgaverne.
Så vil du formentlig svare: Vi kan bare fjerne de andres velfærd.

Hvad ved du om den efterløn som du så ofte forholder dig til ?. Du kan slå op hvad det har kostet i 2009.
Men det som du kan ikke slå op, er hvad har de potentielle efterlånsmodtagere betalt for at være med i ordningen. Hvor mange vil gå på efterløn i 2010 - i 2011 o.s.v. Og hvad vil der ske hvis de pågældende ikke kunne gå på efterløn.
Du er uvidende på et, skal vi sige, et højt niveau.

Derfor udvikler debatterne sig til de rene påstande mod de dokumenterede og som oftest, påviste realiteter.

Venligst
MVH
KHA
08.02-2010 | 13:13 af Kenneth Jakobsen
Det er hverken en naturlov eller en nødvendighed. Folk vil sagtens kunne få glimrende uddannelser, hvis ikke det offentlige var det mindste indblandet.

Jeg forestiller mig ikke at vi indfører en flad skat på 30% i morgen. Det er gratis i værste fald, at få os ned på 43%. (Afskaffelsen af topskatten.) Herefter kan den den bundskat vi alle betaler, få et lille nyk ned hvert år. Løbende finansieret af aftrapning af fradragene. Underskuddet har vi fået fordi vi ikke forberedte os, på den krise alle rigtige økonomer vidste var på vej.

Hvad ville et KONKURRENCEDYGTIGT og RETFÆRDIGT skattesystem, betyde vor vores velfærdssystem?. Det ville betyde de allersvageste, kunne få den hjælp de har brug for, fordi vi andre forhåbentligt begynder at betale lidt mere selv. I korte træk, for ingen af os, er jo økonomer.

Jeg VED ihvertfald at det folk har betalt til ordningen, i BEDSTE FALD kan dække hvad de får udbetalt det første år. Hvis indbetalingerne dækkede udgifterne fuldt ud, havde vi slet ikke den her debat. Hvad der ville ske hvis ikke, de kunne trække sig tidligt tilbage på andres regning, er jo ikke til at vide præcist. Flere af dem kan sagtens klare de ekstra år, resten må vi samle op på anden vis.

Du har ret. Debatterne herinde er præget af 90% holdninger og påstande, og meget lidt reel viden. Men der er jeg bestemt ikke den eneste. Og hvad dokumentation og påvisninger angår, er der nu ikke noget forkert i at have lidt kildekritik. Neutrale kilder er en mangelvare.
06.02-2010 | 20:04 af Per Christiansen
Sludder! Jeg taler om nøjagtigt de samme værdier, som Cepos gør. Jeg taler om værdier, som kan gøres op i kroner og ører. Spørgsmålet er, hvem der skaber dem, og hvornår skabelsen af dem starter, samt hvor det sker.

Skabelsen af værdierne foregår og starter ikke kun i den private sektor. Det er en skrøne og myte. De, der eksempelvis passer børn for at andre kan gå på arbejde og producere værdier, som kan sælges på et marked, bidrager måske ikke direkte, men indirekte til værdiskabelsen, da denne er afhængig af både børnepassere, undervisere, sygeplejersker, læger, hjemmehjælpere og mange andre fortrinsvis offentligt ansatte.

Hvor svært kan det være for enøjede liberalister at fatte, at værdiskabelsen ikke begrænser sig til den private sektor. Man kan ikke objektivt sige, at her starter og her slutter den. Her er man på overførselsindkomst, og her er man selvforsørgende samt forsørger af dem på overførselsindkomst osv. Så enkelt er det ikke.

Det er ævl, ligesom det er ævl at sige, at hønen først skabes, når den kommer ud af ægget. Men for mennesker, der ikke kan lægge to og to sammen eller tænke bare en lille smule logisk og nuanceret er det naturligvis den højeste (samfundsøkonomiske) videnskab.
 
08.02-2010 | 13:17 af Kenneth Jakobsen
Hvor om alting er, så er det altså den private sektor, og primært den eksporterende del af den, som finansierer den offentlige sektor. Og der er meget få ting, af det vi driver offentligt som ikke kunne drives privat. Men ellers er jeg enig.
06.02-2010 | 20:11 af Per Christiansen
"Og det er da heller ingen naturlov, at undervisning skal være en offentlig opgave."

Det er der heller ingen, som påstår, men pointen er, at uanset om den er en offentlig eller en privat opgave, bidrager den til værdiskabelsen, dvs. til skabelsen/forøgelsen af BNP. Hvor svært kan det være?
 
06.02-2010 | 20:16 af Per Christiansen
Kommentar er blevet slettet.
 
06.02-2010 | 20:18 af Per Christiansen
"I betaler ikke til ham eller CEPOS, hvis ikke i selv giver bidrag til dem."

Nå, så betaler vi, der gør det muligt for andre at tjene penge på vores arbejdskraft åbenbart heller ikke til, at disse andre kan bruge løs af nævnte overskud på privatforbrug og aflønning af diverse mikrofonholdere og lobbyister som eksempelvis CEPOS-banden, der dagligt fylder befolkningen med de mest fantasifulde røverhistorier?

Ja, der kan man bare se. Så blev jeg så dum!

Nej, Kenneth, sådanne halve sandheder må du længere ud på bøh-landet med. Der er nok af bøh-tosser, som står i kø for at købe dem.
 
08.02-2010 | 13:29 af Kenneth Jakobsen
Det er dig selv der er fantasifuld, eller rettere konspiratorisk.
CEPOS er finansieret af private bidrag, og modtager ikke en krone fra det offentlige.
06.02-2010 | 20:30 af Per Christiansen
Tag f.eks. gruppen af ældre eller den såkaldte ældrebyrde, som Mads Lundby Hansen, der er så nærsynet, at det grænser til snæversyn, hævder bliver forsørget af statskassen og dermed er på såkaldt overførselsindkomst.

Den dumme lille Mads glemmer jo helt, at de fleste af disse mennesker - mens de var erhvervsaktive - var hovedforsørgere af dem, der nu for nogles vedkommende forsørger sig selv og dem.
 
08.02-2010 | 13:32 af Kenneth Jakobsen
På økonomsprog er du en byrde, hvis du lever for andres regning. De bliver forsørget af statskassen, ligegyldigt hvor stor en indsats de her gjort tidligere.

Mads er ikke dum. Han ved godt, hvad disse har gjort tidligere. Men ændrer ikke på, hvilken ved, pengene går nu. Og det er ikke den enkelte, som udgører et problem. Men antallet.
06.02-2010 | 20:42 af Per Christiansen
Kommentar er blevet slettet.
 
06.02-2010 | 20:44 af Per Christiansen
I øvrigt skyldes det for de kapitalistiske samfund så store problem, at der meget let opstår en slags misforhold mellem antallet af offentligt og privat ansatte, slet ikke manglende ledelse og effektivitet i den offentlige sektor samt manglende udgiftsstyring af denne osv.

Det skyldes primært, at den teknologiske udvikling (som igen bliver fremskyndet af jagten på profit) langt hurtigere overflødiggør den arbejdskraft, som arbejder i den private sektor eller i de egentlige produktionserhverv, end den overflødiggør folk, som sagtens kunne bidrage med en samfundsgavnlig og fornuftig indsats som offentligt ansatte på forskellige niveauer, hvis ellers der var penge nok til at ansætte dem, hvilket selvsagt kan knibe, når man fyrer den ene dårlige mililard efter den anden af efter banker og militær og meget andet junk, for ikke at nævne kontinuerlige skattelettelser til de rigeste.

Når dertil så også kommer diverse demografiske forskydninger, kan det unægteligt let gå galt for den skrøbelige kapitalistiske samfundsøkonomi, som da også ustandseligt truer med at bryde sammen, medmindre den behandles som et råddent æg.
 
08.02-2010 | 13:25 af Kenneth Jakobsen
Når en maskine overflødiggører folk et sted, bliver de frigjort, til at kunne bruges andre steder. Så maskinerne kan ikke gives skylden for arbejdsløshed, et begreb som udelukkende skyldes for høje skatter, og lønninger der ikke må bevæge sig frit op og ned.

Jeg er imod redningspakker til nogen former for erhvert. Og jeg er lige så meget imod, alle de penge vi bruger på militære opgaver. Skattelettelser er og bliver dog en god ting, specielt når progressionen bliver afviklet, så vores skattesystem bliver mere retfærdigt.

Det er ikke kapitalismen som er skrøbelig. MArkedsøkonomien retter i det mindste sig selv op, når allers politikerne blander sig udenom. Det var jo trodsalt indgriben, der lægger frøene til den ene krise efter den anden.
06.02-2010 | 20:52 af Per Christiansen
Kommentar er blevet slettet.
 
06.02-2010 | 23:23 af Per Christiansen
"Fra i år lever flere danskere af statskassen, end der er borgere, der bidrager til den."

Sludder og ævl, Ditte! De, der "lever af den", bidrager - som jeg har påvist i adskillige kommentarer - også til den, i og med at de deltager i værdiskabelsen i samfundet. Der er ikke tale om en enten eller her, men om et både og. Hvor svært kan det være?
 
08.02-2010 | 13:35 af Kenneth Jakobsen
Det er et simpelt regnestykke. Den private sektor er nød til at være størst, og helst komfortabelt størst for at regnestykket hænger sikkert sammen.
07.02-2010 | 00:07 af Per Christiansen
rettelse: et enten eller ...
 
07.02-2010 | 00:35 af kirsten hansen
Helt enig Per! Der er noget Kenneth IKKE har forstået, at han vil nedlægge det demokrati som socialdemokraterne har bygget op!
Folkeskolen er en gammel sag, som altid har været gratis! Jeg har gået der, selv under 2. verdenskrig, Per har gået der og hvis du ikke har, er det nok fordi du er født med en guldske et vist sted!
Var der ikke noget med, at du har gået på Kostskole?

Desuden har alle vi gamle altså betalt skat siden vi gik ud af skolen, så vi har også bidraget til din skolegang!
Nu hvor en Plejehjemsplads er en by i Rusland, hjemmehjælpen bliver taget fra os og handicappede ikke mere kan få deres ugentlige bad, så kan man ligeså godt trække os ud og skyde os!
Er det det du vil? tænk på, du bliver også ældre - måske gammel - hvis gud vil, og du skal ikke regne med, at dine børn kommer og vasker dig bagi - slet ikke hvis det er sønner af din støbning du får!
Men jeg har opgivet, at få et fornuftigt svar - du må være hjernneblæst hjemmefra!!!!
 
08.02-2010 | 22:30 af (Slettet bruger)
Kirsten Kenneth har været placeret af kommunen i sin barndom og netop gået på (dyr) kostskole og efterfølgende fået kontaktperson og hjælp og støtte til at komme godt igang med sit voksenliv. Altsammen betalt for dine skattepenge. Han er en af dem der VIRKELIG har haft gavn og glæde af vores velfærdssamfund. En af dem, der virkelig er blevet brugt skattekroner på. Han om nogen burde værdsætte det. Og unde andre der i klemme tilsvarende hjælp og støtte. Ikke ret mange her i Danmark koster mere end et placeret barn.
09.02-2010 | 01:04 af Kenneth Jakobsen
Jeg har ganske rigtigt prøvet det sociale system på egen krop, derfor føler jeg mig berettiget til udfra egen erfaringer, at udtale mig om hvad der er godt og skidt ved det.

Jeg føler metaforisk talt at de henviste mig til kørestolen, indtil jeg af egen kraft fandt ud af, at jeg kunne gå og stå selv. DET værdsætter jeg ikke. Mit ønske om at forsørge mig selv, og stå på egne ben, blev direkte modarbejdet. Den oplevelse er helt rigtigt en, jeg ikke "under" andre i samme situation. Dem som virkelig HAR problemer, skal have DEN RIGTIGE hjælp. Hverken for meget eller for lidt. Men man må og skal ALDRIG offergøre klienterne, man skal se deres potentialer, og få dem til at udnytte dem.
09.02-2010 | 01:15 af (Slettet bruger)
"Men man må og skal ALDRIG offergøre klienterne, man skal se deres potentialer, og få dem til at udnytte dem."

Det gør man så sandelig også. Og problemer må du jo have haft for at havne i systemet. Før hed det kostskole. Nu specialskole.
09.02-2010 | 09:36 af Kenneth Jakobsen
Det er dælme ikke det indtryk jeg har fået. Og tvivler på jeg er den eneste, som har fået de oplevelser. Problemer havde jeg. De hed konflikter derhjemme. Kostskole / specialskole. Whatever.
09.02-2010 | 09:42 af (Slettet bruger)
Kenneth som anbragt får man særrettigheder. Fordi kommunen har ansvaret for en sådan person langt efter det fyldte 18. år. I mangel på forældre. Så dine erfaringer kan ikke bruges til en brik af andre end anbragte.
Kostskole er ikke nødvendigvis specialskole. Faktisk oftest ikke.
09.02-2010 | 09:44 af (Slettet bruger)
Og HAR der været tale om specialskole har du tilhørt gruppen unge "med specielle behov". Hvilket igen giver et helt andet udgangspunkt.
09.02-2010 | 00:47 af Kenneth Jakobsen
Meget kan du give Socialdemokratiet æren for, men sgu ikke for det danske demokrati?!. Det må være en misforståelse?. Det tætteste vi kommer på det, er vist den demokratiske tradition, om at kunne stemme sig til andres penge. Noget jeg ikke syntes, vi kan være stolte over iøvrigt.

INTET ER GRATIS!. Skatteyderbetalt er ikke gratis. Jeg har selv gået i folkeskole i en 7-8 år af mit liv, og det er nogle år jeg ikke tænker tilbage på med glæde. Herefter på et halvt efterskoleophold, som heller ikke var noget jeg huske for noget godt. Og så specialskole.

Ja i har betalt skat i mange år, de første år dog på et noget mere humant niveau, hvis ikke jeg tager fejl. Nu syntes jeg så du overdriver noget. Værre er det altså heller ikke blevet.

Nej dit urealistiske skræmmescenarie, er ikke noget jeg sigter efter. Hvad ved du så iøvrigt om, hvad min støbning er?. Hvis der er noget jeg som liberal går ind for, så er det da om noget det personlige ansvar. Jeg mener vi alle hver især, har et personligt ansvar for at hjælpe mennesker. Et ansvar vi hverken kan eller skal nationalisere.

Jeg giver dig gerne fornuftige svar, det eneste svar du ikke får, er det svar du venter på.
09.02-2010 | 00:56 af (Slettet bruger)
Folkeskole? Før hed det kostskole.
09.02-2010 | 01:06 af Kenneth Jakobsen
Jeg har gået både i folkeskole, efterskole og en specialskole.
08.02-2010 | 09:01 af Per Christiansen
Tak for opbakningen, Kirsten.
 
08.02-2010 | 22:20 af Knud Helmer Andersen
Ja jeg kunne heller ikke sige det bedre end kirsten.
MVH
KHA
08.02-2010 | 22:23 af kirsten hansen
Tak selv!
 
 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste