Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 19. marts 2010, kl. 14:08 og opdateret kl. 14:29
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Christian Eriksen er tilbage i U19-truppen.
Christian Eriksen er tilbage i U19-truppen. (Foto: Marco de Swart / Scanpix)

Eriksen tilbage på U19-landsholdet

Ajax-spilleren Christian Eriksen er med i den trup, der i dag blev udtaget til en testkamp mod Frankrig den. 31. marts.

Ajax-kometen Christian Eriksen, som for nyligt debuterede på A-landsholdet mod Østrig, vender tilbage til U19-landsholdet.

Det sker, når holdet den 31. marts spiller testkamp mod Frankrig.

"Jeg har løbende vurderet Christian Eriksen sammen med U21-landstræner Keld Bordinggaard og A-landstræner Morten Olsen. Vi har aftalt, at med mindre han igen udtages til A-landsholdet, så vil han som minimum i de kommende tre måneder spille på U19-landsholdet," siger U19-landstræner Per Andersen, der i dag har udtaget den 18 mands store trup.

Testkampen mod Frankrig er forberedelse til de tre afgørende EM-kvalifikationskampe i Østrig i maj mod henholdsvis Serbien, Schweiz og Østrig.

Per Andersen har givet genvalg til den stærke forsvarsspiller Rasmus Thelander fra AB, ligesom HB Køges Marcel Rømer får endnu en chance for at vise sine kvaliteter.

Årets U17-talent fra 2007 Nikola Saric fra Liverpool FC er ligeledes tilbage i truppen.

Truppen rummer også en mulig U19-debutant i OB's angriber, Martin Lund Pedersen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.