Stor-provokatøren Erik Clausen blev undfanget i en baggård på Nørrebro. Og han var alt andet end et planlagt ønskebarn.
"Jeg blev undfanget henne ved Folkets Hus, hvor min charmerende far, som ikke engang kendte min mors navn, gav hende en baghyler omme i gården. Så lærte de hinanden at kende hen ad vejen," fortæller den bramfrie Clausen i et interview til Søndagsavisen.
Erik Clausen fortæller ærligt, at han ikke lige frem var det ønskede barn. Og havde det været fri abort den gang tilbage i 1942, så var den kritiker-roste skuespiller og filminstruktør nok aldrig blevet til.
Clausens mor gav nemlig fantasien frit løb i sit forsøg på at blive af med barnet. Blandt andet lod hun sig sidde bag på en knallert, der kørte over store bump.
Om de vilde knallert-ture påvirkede ham på nogen måde, siger han ikke noget om, men han fortæller om en rodløs barndom i overhalingsbanen.
"Jeg var ikke særlig køn, jeg var ikke særlig veluddannet, jeg var ikke særlig kvik, hvad havde jeg at gøre godt med? Jeg var en vild dreng - jeg kunne være endt som kriminel, det gjorde de andre drenge. Jeg var bare så smart aldrig at blive opdaget, når vi stjal knallerter og begik indbrud. En stor del af min jævnaldrende familie blev alkoholikere. Da vi for nylig holdt familiefest, var der kun én flaske rødvin - min. De andre er jo medlem af AA alle sammen. De kan ikke holde til at drikke mere," siger Clausen om sin familie.
Erik Clausen er lige nu biograf-aktuel med filmen "Frihed på prøve", som han selv har instrueret og spiller hovedrollen i.