Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 10. sep. 2010, kl. 14:42
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Dansk Erhverv efterlyser reformer af det danske arbejdsmarked.
Dansk Erhverv efterlyser reformer af det danske arbejdsmarked. (Foto: Colourbox)

Erhvervslivet: Vi har kendt diagnosen i 10 år

Lønmodtagere og arbejdsgivere er ikke imponeret over regeringens Vækstforum. Hvor bliver initiativerne af, lyder det.

Vi ved godt, at patienten er syg. Men vi ved stadig ikke, hvordan patienten bliver helbredt.

Hverken fagbevægelsen eller arbejdsgiverne er imponeret over den 10-punkts liste over Danmarks vækst-problemer, som regeringen i dag fremlagde efter mødet i sin økonomiske tænketank Vækstforum.

Patienten er det danske velfærdssamfund, og regeringen gjorde det klart, at det står ringe til med produktivitet, innovation og fornyelse, og at uddannelsesniveauet falder.

"Ingen kan være uenige i diagnosen, og i at patienten er nødlidende. Men det er helt uden perspektiv, at regeringen nøjes med at repetere denne velkendte diagnose," siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey.

Hun mangler f.eks. svar på, hvordan vi sikrer, at flere tager en videregående uddannelse i en tid, hvor regeringen sparer på uddannelserne.

"Alle inklusive regeringen er enige om, at vi skal konkurrere og skabe ny vækst gennem viden og ideer - men regeringen gør det stik modsatte i sin førte politik. Uddannelsesområdet rammes af massive besparelser i genopretningsplanen og i den nye finanslov," siger hun.

I Dansk Erhverv er man heller ikke imponeret over regeringens Vækstforum, som ifølge organisationen kun har præsenteret en diagnose, som erhvervslivet har kendt i 10 år.

"Dansk Erhverv anbefaler, at man på næste møde i Vækstforum kommer i gang med det, som alle ved, det drejer sig om: Reformer af det danske arbejdsmarked og endnu flere vækstinitiativer," siger direktør i Dansk Erhverv Christian T. Ingemann.

10.09-2010 | 14:52 af Kristian Mortensen
Så mangler vi bare at Dansk Erhverv skaffer arbejdspladserne
 
11.09-2010 | 16:42 af Allan Nielsen
Nu er virksomheder ikke private socialkontorer, så der skal være ordre før der er arbejdspladser.
11.09-2010 | 10:40 af Bendt Søballe Kristensen
Har man glemt at almindelige Lønmodtagere har været tilbage holdne med krav ved overenskomst forhandlinger de siste år for at passe ind i Erhvervslivet,men at det skulle betyde en stigning på14% til dem medens vi fik 3-4% over 2 år,der er nok en regning der skal betales næste gang.
11.09-2010 | 20:56 af Verner Andersen
Har vi ikke hørt den samme lirekassemelodi fra arbejdsgiverne i snarere 100 år? arbejd mere og længere, tjen mindre, vær længere tid på arbejdsmarkedet. Mon ikke problemet er at Dansk Erhverv er
styret af selvfede direktører, med gigantlønninger, fra store virksomheder der kun er store fordi de nærmest har monopol på det de lave og ikke mindst fordi de forgyldes for skattekroner? Det er jo uomtvisteligt i de mindre og mellemstore virksomheder arbejdspladserne skabes og eksporten boostes. Det havde været mere på sin plads og givtigt at støtte disse med eksportkredit og billige lån, fremfor at udspænde 3cifrede milliardbeløb som sikkerhedsnet for bankerne der ligger som de har redt.
Og så er det gebrækkeligt at erfare ledende bankansatte vælter sig i gigantlønninger, optioner og honorarer, mens man i forkontorerne rutinemæssigt afviser lån til håndværk og industrivirksomheder.
12.09-2010 | 23:14 af Allan Nielsen
"styret af selvfede direktører, med gigantlønninger"
Hvor kender du deres løn fra "Jeg vil gerne se, hvor du har de "gigantlønninger" fra"
Interessant kunne være være at tjekke hvad DI´s ledelse tjener i forhold til LO´s ledelse.
12.09-2010 | 23:33 af Allan Nielsen
http://avisen.dk/lo-i-chok-efter-nederlag-skuffende_124948.aspx
Og her drejer det sig om næsteformanden, og ikke formanden, LOér ved skam også hvad deres markedsværdi er.
Og der er kun jer der er medlem af LO foreninger til at betale hehe.
Men det kan i sagtens finde ud da i er så socialistiske :-)
18.09-2010 | 10:52 af Per Salting
Nå nu det virksomhederne har vidst dette i ti år, og samtiddig ikke har uddannet personal brænder cigaren når den brænder ned.
Hvor er jeg træt af at alle ansvarlige tuder og klager og nå de så skal have tøret op vil de hverken betale for deres fejl, eller være med til at søge en fornuftig løsning.
Vi har hørt det fra Grunfoss, Danfoss, NKT.
Mærsk så lyset for 10 år siden og gav tilskud til arbejdere læste videre.

Allan, jeg ved ikke hvor længe selvfede direktører sidder på deres jo, men det er let at tro på en teori om at man når at skride før problemet viser sig. Det fremgår også i den offentlige sektor.
Man tager ikke ansvar for de handlinger man er sat til at varetage, men skyder igen og igen skylden på fortiden.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.