Ufaglærte og faglærte presses ud af lokalpolitik af chefer og højtuddannede, viser nye tal. Kommunalreformen får skylden.
Chefer
Selvstændige
Direktører
Landmænd og gårdejere
Adm. direktører
Onsdag den 2. december 2009, 06:01
Erhvervslederne sidder godt i sæderne i landets nye byråd. Til gengæld har tømrere, social- og sundhedshjælpere eller andre med ingen eller kort uddannelse ikke meget indflydelse.
Det viser Avisen.dk’s gennemgang af de resultater fra kommunalvalget 17. november, som kommunerne har indberettet til løndatafirmaet KMD.
Selvom 65 procent af de danske lønmodtagere er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse, sidder de kun på 12 procent af pladserne i byrådene efter kommunalvalget for to uger siden.
Helt omvendt ser det ud for cheferne, direktørerne og de selvstændige, der sat sig på på 20 procent af byrådsmandaterne. Erhvervslivets spidser har altså dobbelt så meget magt, selvom de kun er en lille gruppe i samfundet.
Chefen har mere magt
Forfatteren Lars Olsen har skrevet en række bøger om ulighed i Danmark. Han er overrasket over, at magfordelingen er så skæv.
”Det viser, at de faglærte og ufaglærte er massivt underrepræsenterede i kommunerne,” siger han.
Og når erhvervslivet har så mange pladser, bliver beslutningerne i kommunerne oftere til gavn for arbejdsgiverne og ikke lønmodtagere, vurderer Lars Olsen.
"Faren er, at det i højere grad er ledelsessiden, der bliver repræsenteret, end det er medarbejderne. Hvis kommunen skal udlicitere, vil du ikke have det skarpe øje på arbejdsforholdene for dem, der bliver udliciteret," siger han.
Mange akademikere
Også de højtuddannede har langt nemmere ved at sætte sig på den lokale magt. Chancen for at komme i byrådet og bestemme over folkeskoler, ældrepleje og skat, er seks gange større for en borger med lang eller mellemlang uddannelse end for tømrere, elektrikere og sekretærer.
"Det er bekymrende. Kommunalreformen har helt klart gjort det her værre," mener Lars Olsen.
Store kommuner
For med de nye storkommuner har byrådsmedlemmerne nu ansvaret for større og mere indviklede politiske problemer. Politikerne får i højere grad serveret sagerne i lange og svære notater. Og det afskrækker mange danskere uden en lang, boglig uddannelse.
"Faren er, at om ti år vil kommunalpolitik komme til at ligne folketingspolitik. Der vil være flere meningsmålinger, og politikerne vil have spindoktorere og strategiske rådgivere til at sige, hvad der er det smarte at gøre. Det kan vi allerede se i de store kommuner i dag," siger Lars Olsen.