Hver sjette københavner er ifølge en ny rapport fattig. Men undersøgelsen tager ikke højde for, om folk har formuer i banken eller friværdi i boligen, og er derfor ubrugelig, lyder kritikken.
Lørdag den 2. februar 2008, 09:55
Hver sjette indbygger i København lever i fattigdom. Sådan lød budskabet, da byens socialborgmester i går lancerede en ny stor undersøgelse af fattigdommen i hovedstaden. Men det tal er stærkt tvivlsomt, lyder kritikken.
Undersøgelsen vurderer nemlig udelukkende fattigdommen ud fra, hvor meget folk mindst skal have i indtægt for at klare sig – herunder er der også kigget på, hvor meget de skal have til rådighed, når de faste udgifter er betalt.
Men store opsparinger, kaptitalpensioner, arveformuer og friværdi i boligen tæller slet ikke med i regnestykket. Det bekræfter Rune Hagel Andersen, der er projektleder i Københavns Kommune.
Konsekvensen er, at eksempelvis et ungt par eller en butiksejer med to millioner kroner i friværdi i deres bolig kan være betegnet som fattig i undersøgelsen. Det samme gør sig gældende for en folkepensionist, selvom han har fået udbetalt en stor kapitalpension.
»Hvis man ikke har taget højde for de ting, så er undersøgelsen svær at bruge til noget. Formuer og friværdi er vigtige at tage med i regnskabet,« siger chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank.
»En om er«
Også fra Københavns Borgerrepræsentation møder undersøgelsen kritik.
Mens den konservative Peter Schlüter kalder rapporten for »venstreorienteret propaganda«, mener løsgænger og tidligere socialdemokrat Finn Rudaizky, at »det er en om er«.
»Mange københavnere er blevet meget rige af deres friværdier, og det skal man tage med. De mennesker, der købte en billig lejlighed for 10 år siden, har tjent styrtende med penge. Og man skal selvfølelig også medregne formuer og opsparinger,« siger han.
Socialborgmester Mikkel Warming (EL) påpeger, at eksperter på området er uenige om, hvordan man indregner en eventuel ejendoms værdi i en undersøgelse af denne slags. Desuden har man brugt Danmarks Statistiks definitioner, når det drejer sig om pensioner.
»De overordnede konklusioner er stadigvæk helt gyldige og giver en langt bedre forståelse af fattigdom, end vi har haft hidtil,« siger han.
Rapporten viser i øvrigt også, at andelen af fattige i København er faldet jævnt fra 20,3 procent af byens befolkning i 1996 til 16,8 procent i 2005.