Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Er du en af de trælse typer på jobbet? Se de syv irriterende typer nedenunder og læs, hvordan chefen skal tackle dig.
Er du en af de trælse typer på jobbet? Se de syv irriterende typer nedenunder og læs, hvordan chefen skal tackle dig. (Foto: BBC)

Er du en af de trælse typer på jobbet?

Læs hvordan chefen kan tøjle dig, hvad enten du er magtgal eller martyr.

Ligesom et fodboldhold er arbejdspladser sammensat af forskellige typer for at skabe mest mulig dynamik og skabe en enhed.

Der er indpiskeren, strategen, fighteren, kreatøren og lederen.

Men der er også de trælse typer kolleger, som kun irriterer. Måske er du selv en af dem. Måske ikke.

Under alle omstændigheder er der råd forude. For de trælse kan glattes ud, tøjles og opdrages.

Fra den svenske bog ”17 typer af mænd – og hvad de siger til psykologen” har vi plukket syv irriterende typer kolleger ud, som både kan være mænd og kvinder.

Den magtgale:

Typen er besat af magt. Han bruger beskidte tricks og går gerne på kompromis med dyder som anstændighed og god kollegial opførsel. Han fedter for chefer og mellemledere i håbet om forfremmelse.

Sådan skal chefen tøjle ham:

Find ud af hvorfor han vil have magt. Er det magten i sig selv, han er interesseret, eller vil han have magt for blive bedre til sit arbejde? Er det det sidste, så opmuntrer og klap ham på skulderen.

Den aggressive:

Typen er indirekte aggressiv. Spørg ham ikke om hjælp, når han virker stresset. Han udskyder de arbejdsopgaver, han ikke bryder sig om. Typen kommer ofte for sent og latterliggør sine kolleger bag om deres ryg.

Sådan skal chefen tøjle ham:

Forsøg at identificere hvorfor han opfører sig sådan. Forklar ham, at hans opførsel er uacceptabel. Hans aggressive adfærd kan skyldes, at han føler sig fejlpladseret i virksomheden. Løsningen kan være at give ham andre opgaver eller flytte rundt med ham i organisationen.

Den forfængelige:

Han er opmærksomhedskrævende og opsøger al den smiger og bekræftelse, han kan få. Han føler sig personlig ramt, når han modtager kritik. Han er endda parat til at devaluere sit eget arbejde for at få smiger og skulderklap fra kolleger.

Sådan skal chefen tøjle ham:

Fasthold hans forfængelighed og brug ros og bekræftelse til at få ham til at fungere bedre. Men vær sikker på, at det ikke sker på bekostning af andre medarbejdere, som kan føle sig forskelsbehandlet.

Tryghedsnarkomanen:

Han har det bedst med de samme type opgaver igen og igen. Gerne udført selv, men også med kolleger, han føler sig tryg ved. Han er glad for sit arbejde, så længe han beskæftiger sig med det, han kan.

Sådan skal chefen tøjle ham:

Giv ham nye udfordringer. Giver du ham de samme opgaver, risikerer du i sidste ende at begrænse hans evner, og risikoen er, at han ender med at blive overflødig.

Martyren:

Martyren sætter sig selv i centrum ved at tage opgaver med følgende ordlyd: ”Jeg har egentlig ikke lyst, men jeg skal nok tage den." Den adfærd kan ødelægge gruppen og smitte kolleger til også at få ondt af sig selv.

Sådan skal chefen tøjle ham:

Spørg ham direkte, hvorfor han altid skal ofre sig for andre og klage sin nød over det. Gør ham opmærksom på, at hans opførsel ikke gavner arbejdsmoralen, og at det er på tide at ændre attitude.

Afvigeren:

Han afviger fra normalen. Og selvom det eksempelvis ikke er negativt at klæde sig anderledes, har afvigeren også en anden opfattelse af, hvad der er god og dårlig opførsel. Hans ukonventionelle stil kan både smitte positivt og dræne kolleger for energi.

Sådan skal chefen tøjle ham:

Find ud af, hvordan kunder og kolleger opfatter ham? Er han vellidt, skal du ikke gøre noget. Hvis han skræmmer folk væk, bliver du nødt til at tage en kammeratlig snak med ham.

Taberen:

Mangler selvtillid. Er konstant i tvivl, om han er det rigtige sted. Har haft mange forskellige job i alle typer brancher. Han opsøger ofte chefen for at høre, om han gør det godt nok.

Sådan skal chefen tøjle ham:

Tabere hører ikke til på den gode arbejdsplads, så prøv at lav ham om. Analysér og find ud af, hvad han er god til. Fortæl, at du har tillid til ham og giv ham de opgaver, han kan overskue.

 

Kilde: Chef.se/ "17 typer av män - och vad de säger til psykologen" af de svenske psykologer Mattias Lundberg og Anders Wahlberg.

 

04.05-2010 | 16:58 af Thomas Egeskjold
Sig mig hvad en ansat skal gøre. hvis chefen falder ind under en eller flere af disse typer. tro mig det gør mange chefer. har oplevet det i flere jobs.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.