Historien om den professionelle cykelrytter Bo Hamburgers dopingmisbrug begynder øverst på side 84.
Der er kun en måned til starten på Tour de France 1995 og cykelrytteren har slået alle betænkeligheder ved EPO ud af hovedet. Nu gælder det bare målet.
- Cykling har betydet så meget for mig, at jeg nok også i løbet af karrieren ville have solgt min kone Sanne for at nå målet. Så hvorfor skulle jeg så ikke også tage EPO?, siger Bo Hamburger i bogen.
- Jeg opsøgte en person i, hvad man kunne kalde det kriminelle miljø. En person, som jeg havde hørt kunne skaffe mig EPO.
Bo Hamburger beskriver i boegn, hvordan kontakten til EPO-manden blev skabt på private træningsture i Belgien, hvor ryttere fra mange forskellige hold mødtes.
- Det var meget grænseoverskridende at skulle derud med det ene formål, at jeg skulle have fingre i det forbudte stof. Jeg startede lidt forsigtigt med at sige til rytteren i den grønne trøje, at jeg havde hørt, at han kunne skaffe EPO, og det bekræftede han.
To dage senere mødte Bo Hamburger sin kontaktmand på et hemmeligt sted.
- Jeg kom i min bil, betalte for EPO en og kørte hurtigt afsted igen. Jeg købte 100.000 enheder. Det lå i nogle små engangssprøjter med 2000-4000 enheder i hver. Det skulle ligge koldt, så det var det største problem i de år, så jeg begyndte at medbringe nogle små kølebokse, fortæller Bo Hamburger.
Hjemme i parrets hus lå EPO en i køleskabet.
- Jeg kan huske, jeg stod og rystede lidt første gang. Ikke fordi jeg var bange for nåle, men det var alligevel grænseoverskridende. Sanne vidste godt, jeg ville tage det, og hun kunne jo se, at nålene pludselig en dag lå i køleskabet. Men det var ikke sådan, at jeg kom hjem en aften og sagde: Nu gør jeg det . Det var ikke noget jeg diskuterede med hende. Det var helt min egen beslutning. Men hun var ked af det og ikke særlig glad for, jeg gjorde det, siger Bo Hamburger i bogen.