En enorm dommerfejl risikerer at koste AC Milan det italienske mesterskab i fodbold.
I storkampen mod Juventus blev storholdet snydt for en klokkeklar scoring til 2-0.
Efter 25 minutters spil troede Sulley Muntari, begge holds spillere og de tusindvis af tilskuere på San Siro, at ghaneseren havde bragt hjemmeholdt i front med to scoringer i det underholdende opgør.
Men hverken linjevogter eller dommeren så, at bolden var cirka en meter over mållinjen.
Juventus-keeper Gianluigi Buffon nåede at hive tilbage over stregen. Og dermed forblev stilling ved 1-0.
Den dommerfejl gav Juventus muligheden for at komme tilbage i kampen, så syv minutter før slutfløjtet udlignede Alessandro Matri for 'Den gamle dame'.
Dermed sluttede topdysten 1-1.
Der resterer 13 kampe af sæsonen for AC Milan og 14 for Juventus.
AC Milan indtager efter opgøret førstepladsen i Serie A med et point ned til Juventus.