Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
STOP FOR EFTERLØN RENT LØNTRYKKERI?

Enighed: Lønnen skal ned for at skabe job

Start et spil på Spigo.dk
Spil
START SPIL

Økonomerne er enige om, at lønnen skal ned. De er bare ikke enige om, hvordan.

19. jan. 2011 kl. 15:00 • Maja Korshin
Lønnen skal ned. Det er økonomerne enige om. De er bare ikke enige om, hvordan.
Lønnen skal ned. Det er økonomerne enige om. De er bare ikke enige om, hvordan. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Maja Korshin
Kontakt pr. e-mail

Økonomerne er enige om, at danskerne skal kæmpe mere om jobbene, så lønningerne holdes nede. For det vil skaffe firmaer på jagt efter billig arbejdskraft til landet og dermed job.

Økonomerne er bare ikke enige om hvordan.

Læs også: Efterlønsstop truer din løn

De borgerlige økonomer vil have efterlønnen afskaffet og have folk til at arbejde flere timer. Økonomerne til venstre for den politiske midte mener, at alle skal arbejde mere.

De borgliges plan

Regeringen har, ifølge Cepos, punget for meget ud til offentlig velfærd i ti år. Samtidig er der for få unge til at forsørge de mange gamle. Derfor er der et stort hul i statskassen.

SE OGSÅ
Stop for efterløn skal få dig ned i løn.

"Derfor vil staten skulle punge langt flere penge ud, end den får ind i skattekassen, hvis ikke vi gør noget," siger Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom i Cepos.

For at få flere penge i skattekassen, skal der skabes job, så flere betaler skat. Samtidig skal Danmark spare på velfærden, mener Cepos.

Lønnen skal ned

Flere job kræver, at lønstigninger bremses, så firmaer bliver i Danmark. Lønnen bremses ved at skabe kamp om jobbene.

Den kamp kan skabes ved at afskaffe efterlønnen og øge arbejdstiden. Efterlønsstop sparer samtidig udgifterne i det offentlige. 

For at få folk til at arbejde flere timer, skal de have en gulerod. Topskatten skal væk, så lønmodtagere tjener mere, når de arbejder mere.

Den skattelettelse skal betales ved at skære på udgifterne i det offentlige.

Håndværkeren betaler

"Det vil i sidste ende gavne statskassen, antallet af arbejdspladser og dermed os alle," siger Mads Lundby Hansen, vicedirektør og cheføkonom i Cepos.

Han erkender, at en afskaffelse af skatten for de rigeste vil betyde, at lægens indkomst stiger mere end håndværkerens.

"Men til gengæld har lægen dermed råd til at ansætte håndværkeren i stedet for selv at give sig i kast med carporten. Dermed gavner det i sidste end også håndværkeren, som dermed har et job," siger Mads Lundby Hansen.

Går ud over lavtlønnede

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er den tankegang en ren omvendt Robin Hood.

"Det er jo bare helt typisk den borgerlige tankegang, vi har set de seneste ti år. Tag fra de fattige og giv til de rige," siger Martin Madsen, økonoom og chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Afskaffelse af efterlønnen vil, ifølge ham, presse lønnen for de lavt lønnede.

Læs også: Efterlønsstop rammer arbejderes pengepung'

"Regeringen vil afskaffe efterlønnen, som primært benyttes af ufaglærte, og udbud efter ufaglærte falder samtidig år for år. Det vil presse lønnen til ufaglærte ned. Regeringen bør da fortælle, at balancen i regeringens regnestykke genoprettes på bekostning af dem, der i forvejen har lave lønninger," siger Martin Madsen, chefanalytiker for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Han er dog enig i, at et redskab til at få flere arbejdspladser er lidt mindre lønstigninger til alle. Men det skal ske, ved at lade alle arbejde flere timer.

"På den måde kan vi få byrden bredt ud på flere end blot arbejderne," siger han, men han påpeger, at der er mange andre redskaber, end dem Cepos foreslår.



NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
TOPNYHEDER
Inspireret af blandt andet Fødevarestyrelsens kontroller vil en gruppe arbejdsløse nu give smileyer til jobcentre og private jobfirmaer.
SENESTE
MEST LÆSTE
Prinserne Nikolai og Felix måtte nøjes med en plads ved siden af deres bedsteforældre under dåbshandlingen i Møgeltønder Kirke.
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
19.01-2011 | 15:16 af gitte rasmussen
De rige får skattelettelser og håndværkeren og de ufaglærte går ned i løn.
 
 
19.01-2011 | 16:22 af Kenneth Jakobsen
Vi skal alle have skattelettelser, og det er ikke at give nogen noget, som ikke hele tiden var deres.
 
19.01-2011 | 17:44 af Finn M
Nej Kenneth vi skal ikke alle
have skattelettelser vi skal have en skattereform der fordeler skatten således at den ikke forfordeler den der har købt sin BMW på afbetaling. Du bliver nødt til at indse at den fordeling man anvender nu, men stor gæld giver lille skat, ikke holder evigt.
 
 
19.01-2011 | 19:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.01-2011 | 16:23 af Kenneth Jakobsen
En omvendt Robin Hood, er jo det S-SF har gang i, med de skattestigninger de har gang i.
Robin Hood stjal jo skattepengene, og returnerede dem hvor de hørte hjemme.
 
19.01-2011 | 20:04 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.01-2011 | 20:58 af Kenneth Jakobsen
Nej det var der jo ingen lande der havde, den gang historien skulle have foregået.

Ja det er værd at bemærke, at det ikke var de rige som sådan, som blev plyndret. Udelukkende sheriffen og prins john. Og så blev, pengene returneret, til befolkningen igen.

Ingen du drager Samuelsen og Ammitzbøl ind i historien, må du lige sætte dig ordentligt ind i LAs skattepolitik. Som også vil lette i bunden.

Det ødelægger også mit billede af ham, som en frihedskæmpende helt, at du maler ham som en gemen tyv. Som han ville være, hvis han plyndrede nogen andre end skatteopkræveren.
 
21.01-2011 | 10:53 af jesper jørgensen
Den flade skat Samuelsen vil have indført er ifølge flere undersøgelser = at skattebyrden bliver flyttet over på mellem og lav indkomsten, han er jo prins john i dansk udgave.!

hvorfor skal skatte opkræveren straffes for at passe sit job?

Dem med mange penge har råd til bil, og båd, stort hus ned til vandet, med udsigt over øresund.

De lavt lønnet er heldige hvis de kan få et rækkehus i glostrup
 
19.01-2011 | 16:27 af Bitten B.
Nej Kenneth det S og SF har gang i er den ægte Robin Hood. Tager fra de rige og giver til de fattige.
 
19.01-2011 | 16:48 af Kenneth Jakobsen
Det har så ikke det mindste med Robin Hood at gøre. Han tog jo udelukkende fra den rige skatteopkrævende konge, og returnerende pengene. Det er mig bekendt, ikke hvad S-SF foreslår.
 
19.01-2011 | 20:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
19.01-2011 | 21:02 af Kenneth Jakobsen
Det er jo heller ikke dem, som bliver beskattet.

Så nej jeg er ikke på glatis, med den sammenligning. Der er pokkers til forskel på, at plyndre skatteopkræveren, og returnere pengene til de fattige igen. Og på at stjæle fra de højtlønnnede, som S-SF excellerer i.

Skat kan siges at være et nødvendigt onde, men det hører ingen steder hjemme, at beskatte folk uens procentvist.
 
20.01-2011 | 07:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2011 | 08:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
20.01-2011 | 05:32 af Per Salting
Kenneth og Jess.
Nu er det jo sådan at Prins John ikke satte pengene i omløb, men blot samlede til hobe.
Det triste er jo at det samme gør de rige. Lavtlønnede omsætter hele deres indtægt og det virker i samfundet. Hvorimod at sætte på bogen ikke skaber noget produktivt. Der ligger milliarder og samler støv, og med den rente vi har pt. kan gevinsten dårligt hamle op med inflationen.
Så sparede midler mister deres værdi, mens omsatte midler støtter samfundet. Så de lavtlønnede støtter faktisk den danske økonomi mere end de rigmænd der påstås at investerer i arbejdsmarkedet.
(Mens de flytter arbejdspladser til udlandet. Nuvel, det er ok at sparer og tjene, men venligst rigmænd, lad være med at sige at I gør det for samfundets skyld. Det stemmer jo ikke.
Per
 
19.01-2011 | 17:26 af Isabelle Mandel
"Vi skal alle have skattelettelser, og det er ikke at give nogen noget, som ikke hele tiden var deres."

Det er det, der er hovedspørgsmålet, Kenneth. Hvis der er hvis. En virksomhedsejer er røv og nøgler uden ansatte til at lave arbejdet. Han kan give sig selv 99 øre ud af hver krone, de ansatte har tjent til ham og give dem den sidste øre til deling. Hvis det er de ansattes eneste mulighed for at få denne øre, bliver de nødt til at tage arbejdet - og du vil sige, at det er helt OK, for det er jo virksomhedsejerens egne penge. Det var også slaveejernes egne penge. Det var herremændenes egne penge - ikke sandt? HVORFOR er bl.a. Danmark et højt udviklet land? Fordi flertallet fandt ud af, at et samfund klarer sig bedre ved at fungere som en helhed og enhed. Vi står sammen om at uddanne, tage os af de svage og fordele goderne. Vi løfter i flok, og vi løfter alle. DET gør et samfund stærkt. Egoisme gør et samfund svagt.
Kig på kriminaliteten i USA. Her har man valgt at sige som du: At dele goderne er af det onde. Enhver er sin egen lykkes smed og skal være velkommen til at skrabe alt det sammen, han eller hun kan og så skide på, om naboen sulter. Alle kan rende rundt og være bange for alle, fordi der IKKE skabes et sammenhængende samfund ved at lade den kloge og/eller rige udnytte den mindre kloge og/eller rige.
Indtil nu er der ikke bevis for, at mindre skat skaber et bedre og lykkeligere samfund. Tværtimod. Danskerne er jævnligt udråbt som verdens mere eller mindre lykkeligste folk - PÅ TRODS af skatten. Du kan så indvende, at virksomhederne nu vil flytte udenlands. Jo, ja - det vil de lige meget hvad, hvis de kan få ansatte til en lavere pris. De er jo hamrende ligeglade med, hvordan de tjener penge - bare de gør det. Og en lavere løn vil fortsat kunne findes. Virksomhederne kan så flytte fra land til land alt efter, hvor de kan få den billigste arbejdskraft og også gerne til et sted, hvor ingen blander sig i arbejdsforholdene. Forgifter vi arbejderne? Pyt - der er flere, hvor de kommer fra - og det er MINE EGNE PENGE, som jeg må bruge til præcis, hvad der passer mig.
Selvfølgelig skal mennesker, der har gode idéer, satser og kaster sig ud i at skabe noget, have noget for det. Også som tidligere selvstændig er jeg helt enig i dette. Men det var saftsuseme de ansatte, der sammen med mig skabte værdierne. Jeg kunne IKKE have skabt en skid bare på en god idé og et lån i banken.
 
 
19.01-2011 | 22:20 af Kenneth Jakobsen
Ja hvis er hvis. Det er jo det, i har så svært ved.
Hvis Børge stiller sikkerhed i sit hus, og låner en stor sum penge, til bygninger og udstyr til sin fabrik. Så er det da rigtigt, at han ikke kommer langt, uden nogle ansatte til at passe, de forskellige maskiner og funktioner. Men den gælder altså begge veje. De ansatte havde heller intet kunnet producere, uden hans store investering i lokaler og udstyr. Og fra han ansætter de første, til der kommer varer ud, og han begynder at tjene penge kan der gå flere måneder. Men allerede efter den første måned, skal de ansatte naturligvis have deres første løn. Hvis vi skal snakke om fordelingen, så ved det vel kun rimeligt, at også de måtte vente i månedsvis på pengene? Og hvis produktet ikke sælger, ikke få en krone overhovedet? Nej der foretrækker de fleste af os nu alligevel, at aftale en almindelig løn. Og har vi leveret en god indsats, og fået kurser og anden opkvalificering, så er der jo anledning til at tage en forhandling om lønnen. Her ved arbejdsgiveren jo, at hvis han ikke aflønner sine folk ordentligt, så kan han miste dem til nogen som gør. Der er nemlig altid et andet sted at gå hen, så man er nød til at sørge for, at græsset ikke er alt for meget grønnere inde ved siden af. Dit sludder om herremænd og slaveejere, vil jeg lade tale for sig selv. Det er for langt ude.

Hvorfor er Danmark er et højtudviklet land? Det er vi jo primært, fordi vi har en velfungerende markedsøkonomi. Dine teorier er søde nok. Men overser at der er højtudviklede lande, som valgte at nøjes, med en meget mindre offentlig sektor end os. Egoisme er hverken godt eller skidt, det afhænger helt af omfanget.

Så kommer den sædvanlige groteske karrikatur af USA. Kriminaliteten? Jamen lad os lige starte, med at være fair en gang. Danmark har 5 mio indbyggere. USA har knap 309 mio. Når vi tager kriminalstatistikkerne, så skal vi gange de danske tal med ca 62, for at have et tal som er rimeligt, at sammenligne med et så enormt land som USA. Så er vores tal stadig pænere, men ikke så meget, som man kunne tro.Ved ikke hvordan, vi pludselig kommer til at snakke om at dele. Det har man de intet imod i USA, og jeg har heller ikke! Skat er ikke at dele. Skat er konfiskation ved tvang, det er noget helt andet. Der er ikke noget, der er smukkere, end folk der tager i egen lomme, for at hjælpe andre mennesker. Det er mildest talt problematisk, når folk går i andres lommer. Den næste du skriver om USA, er jo direkte forkert. Deres første spadestik til en velfærdsstat, blev taget i 30'erne. Så valgte de så at stoppe tidligere end os. Men de har også et højt udviklet land. Der er ikke nogen, som udnytter andre i en markedsøkonomi, medmindre vi har ovre i decideret tyveri eller bedrageri.

Det argument kan man jo vende om, der er ingen beviser på at folk er ulykkelige i lande, med mindre offentlige sektorer, og mere humane skattetryk. Kan alligevel se at der er et sted, vi kan mødes alligevel. At folk der satser, tager risici og sætter noget i gang, har fortjent den god gevinst hvis de lykkes. Og jeg er da enige i, at man ikke kunne gøre det, uden de ansatte. Men det gælder bare stadig begge veje, de kunne heller ikke have produceret noget, uden de rammer der blev stillet til rådighed.

Og når folk nærmest begynder, at tale om overskudsdeling, så er det jeg spørger om folk da også var parate til at dele et underskud eller en større gæld ved en konkurs?
 
20.01-2011 | 06:45 af leif rasmussen
Liberalister som Kenneth Jacobsen har tydeligvis ikke forstået begrebet merværdi. Så lad mig forklare:
Merværdi er forskellen på det arbejderen får for den vare han producerer og den pris som han som forbruger må betale for den samme vare.
For eksempel kostede det, i 1980, 27 kr. at fremstille en herreskjorte, inklusive materialer, løn og øvrige produktionsomkostninger, mens den i butikkerne blev solgt for 450 kr. Altså udgjorde merværdien 423 kr. Hvordan disse penge så blev fordelt mellem fabrikanten og butiksejeren er i den forbindelse underordnet.
Men faktum er, at det er betydeligt lettere at tjene penge på andres arbejde end ved at arbejde selv.
 
20.01-2011 | 10:49 af egon legaard
Uanset, om regnedrengene tilhører arbejdsgiversektoren eller lønmodtagersektoren, bruger de samme kugleramme, nemlig den kapitalistiske, og den har det med, at hælde stærkt til højre. Næsten ingen partier vover, at sætte spørgsmålstegn ved systemets brugbarhed, på trods af de mange tilskud banker og industri modtager fra staten ! Statstilskud...kaldes det forøvrigt ikke socialisme...eller er det socialhjælp ?
 
 
20.01-2011 | 11:57 af Jens-Jørgen christensen
Martin Madsen er en af de økonomer der kan se at
det sociale aspekt hører med i al den analysering
Som Danske bank og Nordea økonomerne er kolde
overfor (Synd for deres efterløns kunder)
 
20.01-2011 | 14:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
OM AVISEN.DK | TIP REDAKTIONEN | ANNONCERING | BETINGELSER | KONTAKT OS
Avisen.dk ApS • Store Kongensgade 59B, 4.sal • DK-1264 København K • Tlf.: +45 27837130 • avisen@avisen.dk
CVR-nr. 31470021 • Ansvarshavende chefredaktør: Rasmus Emborg • emborg@avisen.dk
Jourhavende i dag:
Oliver Batchelor
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites