Peter Graulund blev dagens mand på NRGi Park, da han med sit sjette sæsonmål sikrede AGF 1-0 over AC Horsens.
Efter en uskøn og rodet fodboldkamp i Århus dukkede Peter Graulund op et kvarter før tid og sendte bolden højt op i det korteste hjørne bag Søren Jochumsen i Horsens målet.
Graulund fik næsten en friløber mod mål langt inde i overtiden. Men Martin Spelmann nedlagde den rutinerede angriber og blev vist ud.
Med sejren er AGF på SAS Ligaens sjetteplads tre point foran Randers, men med en kamp flere.
Horsens ligger nu nedrykningspladsen næstsidst i ligaen med 18 point. Holdet er dog kun tre point fra niendepladsen.