En skalle er ikke bare en skalle.
Når en dement nikker en sosu-assistent en skalle på plejehjemmet, er det ikke en overtrædelse af straffeloven. Det er det til gengæld, når en slagsbror nikker en tilfældig en skalle i baren.
Det lyder langt ude, men den er god nok.
Hvis du spørger Erstatningsnævnet, der behandler ansøgninger om erstatning i henhold til offererstatningsloven, er vold mod offentligt ansatte ikke det samme som vold mod andre.
Offentligt ansatte skal kunne tåle mere.
Det viser en række af nævnets afgørelser, som Avisen.dk har fået indsigt i.
"Det er dybt uretfærdigt, at de, der investerer sig selv i arbejdet med mennesker - hvilket slider på fysik og psyke - er ringere stillet end andre," siger Dennis Kristensen, der er formand i FOA.
Afgørelserne får nu en række fagforeninger og advokater med speciale i arbejdsskadesager til at kritisere Erstatningsnævnet for at forskelsbehandle.
"Vi vil ikke acceptere, at det er en påregnelig risiko for vores medlemmer at blive pandet ned på jobbet," siger Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund.
Nævn nedgør de varme hænder
For at være omfattet af offererstatningsloven skal den voldelige hændelse, der gør den offentligt ansatte til offer, være retsstridig.
Men selvom offentligt ansatte bliver slået til lirekassemænd med jævne mellemrum, er det ifølge fagforeningerne uhyre sjældent, at Erstatningsnævnet mener, at der er tale om decideret vold.
"Det er en nedgørelse af dem, der tager sig af vores ældre, som ikke hører hjemme i et velfærdssamfund. Vi burde i stedet være taknemmelige for deres arbejdsindsats," siger Dennis Kristensen fra FOA.
I en aktuel sag fra Bornholm fik en sosu-assistent en skalle af "en psykotisk, udadreagerende beboer" på et ældrekollektiv for demente.
Men heller ikke her er der tale om decideret vold, selvom hændelsen har gjort sosu-assistenten både angst og deprimeret.
"Nævnet har i den forbindelse taget hensyn til, at arbejde i plejesektoren typisk involverer mere fysisk kontakt med personer end arbejde i andre brancher," skriver nævnet i afslaget.
En argumentation, som formanden for socialpædagogerne har hørt før.
"Fysisk kontakt? Det er sgu da ikke vold. På den måde legitimerer nævnet jo, at vold er en del af jobbeskrivelsen," siger Benny Andersen.
Danmarks Lærerforening: Det er jo vanvid
Danmarks Lærerforening undrer sig også over nævnets praksis.
"Det er jo vanvid," siger konsulent Jacob Gjedde og uddyber:
"Det er absurd at tale om, hvad der er forventeligt. Så kan nævnet jo aldrig nogensinde tildele politimænd erstatninger. Har du fået en brosten i hovedet? Bare ærgerligt, det er en del af jobbeskrivelsen."
Jacob Gjedde er forarget over, at Erstatningsnævnet underdriver den vold, der rammer offentligt ansatte.
"Jeg har selv en sag lige nu, hvor en lærer må trække en elev hele vejen fra klassen til skolelederens kontor. Eleven sparker, river og flår i ham. Læreren får afslag med den begrundelse, at det ikke var vold, men en pædagogisk konflikt, der eskalerede," siger han.
Erstatningsnævnets praksis ville ikke være så problematisk, hvis alle kommuner ansvarsforsikrede de borgere, der er til fare for deres egne ansatte, mener Danmarks Lærerforening. Men det gør de ikke.
"Det er utrolig dårlig personalepleje i de her år, hvor alle chefer holder skåltaler om ansvarlighed," siger Jacob Gjedde.
En ansvarsforsikring ville dække tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte.
Ingen fornuftig forklaring
Flere advokater bekræfter, at offentligt ansatte svigtes, når deres sager behandles i Erstatningsnævnet.
"De skal kunne tåle mere end andre, og det er jo helt skævt," siger Joachim Faber-Rod, der har specialiseret sig i arbejdsskadesager, og tilføjer:
"Vi har forsøgt at få en fornuftig forklaring på, hvor det synspunkt kommer fra, men nævnet har ikke givet os nogen."
Advokaten er enig med fagforeningerne i, at Erstatningsnævnet forskelsbehandler.
"Vold, hvor politiet normalt ville anholde voldsmanden, er ikke vold, når offeret er en offentlig ansat i plejesektoren," siger advokat Joachim Faber-Rod fra Elmer & Partnere.
Afviser forskelsbehandling
Erstatningsnævnet afviser, at nævnet gør det sværere for offentligt ansatte at få erstatning for vold.
"Nu ville det jo være mærkeligt, hvis de offentligt ansattes fagforeninger (...) sagde, at vi var alt for lempelige og alt for flinke til at give erstatning," siger landsdommer Michael Lerche, der er formand for nævnet.
Formanden står ved det, der står i nævnets seneste årsberetning:
"Nævnet anser derfor ikke almindelig modstand i forbindelse med håndtering, fastholdelse eller lignende for at være retsstridig."
"En skalle kan være en strafbar handling, men det behøver den ikke være. Hvis vi har en person, der sidder og rokker med hovedet, og en plejer går hen til vedkommende for at hjælpe med noget mad og rammer det rokkende hoved, så vil det ikke nødvendigvis være en straffelovsovertrædelse," siger landsdommer Michael Lerche.
Offentligt ansatte, der får afslag i nævnet, kan ikke klage til andre myndigheder over afgørelsen. Dog kan sagen indbringes for Folketingets Ombudsmand.
Alle voldsofre herhjemme har krav på det, jurister kalder "fuld erstatning". Uanset om volden er foregået i fritiden eller arbejdstiden.
En arbejdsskadeerstatning dækker primært varige mén og erhvervsevnetab.
Den dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste (typisk flere 100.000 kroner) eller svie og smerte, der max giver cirka 70.000 kroner i erstatning.
Offentligt ansatte kan derfor med rette ansøge om at få erstatning via Erstatningsnævnet, selvom de også har fået erstatning for selve arbejdsskaden.
Sommetider anerkender Arbejdsskadestyrelsen skader uden, at den tilskadekomne får udbetalt en erstatning. For dem er det særligt vigtigt at få erstatning via Erstatningsnævnet.