Bright Eyes og hovedkraften Conor Oberst har høstet stor anerkendelse for sine tidligere albums. Dette fjerde slår an med happy clappy folk violiner, og lægger sig direkte i slipstrømmen på Springsteens ’Seeger Sessions’ og ikke mindst Dylan – med en bedre stemme. Der er som sådan ikke noget at udsætte på ’Cassadaga’, som nok skal blive et af årets albums for nogle.
Men Oberst er hverken Springsteen eller Dylan. Man savner et twist, der om ikke andet afspejler aldersforskellen på 30+.
’Cassadaga’ åbenbarer muligvis sine kvaliteter omkring 20. gennemlytning – der nåede jeg bare ikke til. Dertil er der for lidt på spil.