Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this

En høkasse? Spar let 2.000 kroner i køkkenet

Send 2.000 kr. ned i lommen blot ved at opføre dig energirigtigt i køkkenet.
Husk, at stegefedt sagtens kan genbruges over flere dage, og husk, at du kan spare olie eller smør ved at stege kød i det fedt, som du alligevel skærer fra kødet.
Bliv indkøbsturist! Er du villigt til at bruge lidt tid i ferien på at handle, kan ferien til gengæld blive betalt af den besparelse, du opnår i udlandet - i forhold til, hvis du havde handlet i Danmark
Der skal alufolie bag radiatoren og løgsaft på bilruden. Læs hvorfor.
Fredag er sparedag

Det skal ikke være surt at spare. Og når man sparer på noget, skal man ikke kun tjene penge. Det skal gøre livet en smule sjovere og enklere. Det er princippet i Avisen.dk's spareguide, som hver fredag morgen leverer dig konkrete sparetips.

Fjern mobilopladeren fra stikkontakten. Køb en elspareskinne og elsparepærer.

Det vrimler med elspareråd, men vi glemmer, at køkkenet er hjemmets grådigste strømsluger.

Birgitte Brange fra Elsparefonden fortæller, at danskerne er blevet gode til at købe energibesparende hårde hvidevarer.

"I en travl hverdag glemmer vi ofte de spareråd, som i løbet af et år virkelig kan spare os for mange penge," siger Birgitte Brange.

Avisen.dk’s spareguide-redaktion har samlet et dusin spareråd og bedt Elsparefonden vurdere, hvad en gennemsnitlig husstand årligt kan spare, hvis alle råd bliver fulgt.

Birgitte Brange fortæller, at det kan løbe op i 2.000 kr., men at cirka halvdelen af beløbet hentes ved at benytte energieffektive hvidevarer.

Skaf en høkasse

Et ældgammelt, men effektivt sparetip er at bygge eller anskaffe sig en høkasse, hvori du kan færdigtilberede eksempelvis risengrød og andre gryderetter.

Gryden med det kogende indhold anbringes i høkassen, og på grund af den gode isolering holdes det længe nær kogepunktet, så kogeprocessen fortsætter – med garanti uden at brænde på. Retten holder sig varm i timevis.

Udskift gamle hårde hvidevarer

Udskift det gamle strømslugende køleskab og fryser med A++-mærkede hvidevarer og spar op til 400 kr. om året for hvert apparat.

Rens emhætten for fedt

Husk at rense fedtfiltret i emhætten månedligt. Når filtret er meget fedtet, skal emhætten køre på et højere trin for at opnå samme virkning, og det øger naturligvis elforbruget.

Brug brødristeren

Lad være med at tænde ovnen for at varme boller - brug i stedet brødristeren. Det sparer dig her cirka 90 procent af elforbruget.

Brug mikroovnen

Du kan med fordel opvarme rester og tilberede mindre retter med fisk og grøntsager i mikroovnen frem for den almindelige ovn. Du sparer her op til 75 procent af energiforbruget.

Fyld ovnen

Bag store portioner af gangen. Alle retter, der skal tilberedes ved samme temperatur, bør du sætte i ovnen samtidig. Maden tager ikke smag, men du sparer ved denne manøvre omkring 60 procent af energiforbruget.

Drop forvarmning

Tænd først ovnen, når maden er sat ind. Sluk ovnen 5-10 minutter inden maden er færdig. På den måde udnytter du eftervarmen og sparer 20 procent.

Udskift potter og pander

Vær kritisk med dine potter og pander. Hvis grydens bund er skæv eller bulet, skal du skrue højere op for at få tilstrækkeligt med varme, og så bruger du al for meget strøm.

Læg låg på gryden

I en tætsluttende gryde er dampen med til at koge indholdet. Du bruger tre gange så meget energi uden et låg, der slutter tæt. Brug eventuelt en tallerken som låg. Et låg mindsker energiforbruget med op til 70 procent.

Brug trykkoger

Med en trykkoger kan du koge dine retter til en tredjedel af tiden. Du sparer på den måde 40 procent af energiforbruget.

Dampkog grøntsagerne i gryden

Hæld mindre vand i gryden, og lad dampen koge dine grøntsager. Hvis du skærer dem over, forkorter du kogetiden yderligere.

Afrim fryseren

Ved jævnligt at afrime fryseren og holde temperaturen på de anbefalede 18 minusgrader, bliver fryseren langt mere effektiv. Du sparer op til 50 procent.

Tjek temperaturen

Hold temperaturen i dit køleskab på fem grader - det er bedst for både maden og strømforbruget. Tjek temperaturen ved at sætte et termometer i et glas vand i køleskabet natten over.

Sænk opvaskerens temperatur

På mange opvaskemaskiner kan man justere temperaturen. Vask ved 50 grader - og fyld maskinen helt op hver gang. Du sparer 20 procent ved at overholde dette råd.

Kog vand til gryden i elkedlen

Kog vand til for eksempel pasta og grøntsager i elkedel, inden du hælder det i gryden. Det halverer elregningen for vandkogning.

Find de rigtige gryder

Gryden skal passe til størrelsen af kogepladen - er grydens bund mindre end kogepladen, går varmen til spilde. Husk at slukke for kogepladen 5-10 minutter før maden er færdig. Du sparer 25 procent på energiforbruget.

Tø op i køleskab

Tø frostvarer op i køleskabet. På den måde slipper køleskabet for at køle. Et kilo frostvarer sparer køleskabet for en times afkøling.

Afkalk jævnligt

Kaffemaskine og elkedel skal afkalkes jævnligt. For meget kalk øger elforbruget - og det tager al for lang tid at få brygget kaffen.

Brug termokanden

Hæld kaffen på termokanden, så snart den er færdigbrygget, i stedet for at holde den varm på kaffemaskinens indbyggede varmeplade. Står kaffen en time på varmepladen, bruges der lige så meget el som ved brygning af en liter kaffe.

05.02-2010 | 20:59 af Jakob Stærk
Kommentar er blevet slettet.
06.02-2010 | 10:27 af Vibeke Hauerslev
Du kan købe en Høkasse og let spare 2000 kr. i dit køkken, Samtidig bevare du alle de gode vitaminer i maden. Og får en fantastisk smagsoplevelse.
Se http://www.høkasse.dk
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.