De er det nyeste parti. Men de har flest kandidater.
Med 98 mandater har Ny Alliance meldt sig klar til folketingsvalget 13. november.
Det skriver hjemmesiden TV 2 | Politik, der har samlet og analyseret de 809 kandidater, der gerne vil have en af de 175 danske pladser i Folketinget.
Lige knap hver tredje kandidat - 32 procent - er en kvinde. Her fører Socialistisk Folkeparti med 42 procent kvinder, mens Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti alle tre havner i bunden med 29 procent.
51,2 procent af alle kandidaterne har aldrig prøvet at være på valg til Folketinget før – og den yngste er Kristendemokraternes Søren Besenbacher Kjeldsen, der fyldte 18 år den 25. september.
Den ældste er – efter de nuværende oplysninger – den 82-årige Mogens Nebelong, der stiller op uden for partierne på Bornholm.