To millioner TDC-kunder med en fastnet-telefon kan se frem til højere regninger.
Fra i dag, tirsdag, skal kunderne hos TDC nemlig betale for hvert pågegyndt minut af deres samtaler. Hidtil har de betalt for præcis den tid, de har talt.
Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge avisen vurderes TDC at kunne score et trecifret millionbeløb hvert eneste år på den nye afregning. Ifølge koncerndirektør, Carsten Dilling, vil kunderne i gennemsnit opleve en prisstigning på 3,8 procent.