For morgen-værten Morten Resen var tirsdag lidt af en kaotisk dag.
Først svirrede rygterne om en fyring fra Go' Morgen Danmark, da Nordisk Film skulle overtage produktionen fra Skandinavisk Filmkompagni. Dernæst kom det frem, at han og Cecilie Frøkjær helt sikkert fortsætter med at lave morgen-tv på TV 2.
- Jeg er selvfølgelig super glad for at fortsætte, da det er det absolut bedste tv-program, man kan få, fortæller Morten Resen, der mener, at hele sagen endte med en mindelig løsning.
- Der er ikke nogen, der er blevet fyret, og Skandinavisk Filmkompagni bliver ved med at lave programmer til TV 2, selvom de ikke længere skal lave morgen-tv, lyder det fra Morten Resen.
Men for ham og Cecilie handlede tirsdagen ikke blot om fyret eller ej - det handlede lige så meget om, hvorvidt de populære tv-værter ville sige ja til endnu en ny omgang med et nyt koncept og et nyt produktionsselskab i ryggen.
- For det første er det fantastisk, at jeg fortsætter sammen med Cecilie, da hun var grunden til, jeg i første omgang sagde ja til jobbet. Men det afhang meget af, hvordan det skulle fortsætte, om vi sagde ja. Men en Resen og vi kunne se, hvor det ville bære hen, og det var noget, vi begge kunne lide, forklarer Morten Resen og understreger, at de endnu har et halvt år i det gamle format, inden det nye kommer banen.
- Det er da lidt underligt at skulle forholde sig til noget, der først sker om seks måneder. Men så længe, vi kan se hinanden i øjnene, er det o.k. Og det kan vi, lyder det fra Morten Resen.
Hvad der kommer til at ske med Line Baun Danielsen og Ole Stephensen er endnu uvist. Men ifølge TV 2s programchef Keld Reinicke er ingen blevet fyret.