Nok bliver billetterne til deres koncerter revet væk, men interessen for Spice Girls musik kan ligge på et meget lille sted.
Kryddersildenes nye single "Headlines" har nemlig ikke solgt særlig godt, og BBCC s svar på danske P3, Radio 1, gider simpelthen ikke spille den,
Engelske NOW-magazine skriver, at singlen er havnet på musikstationens C-liste, så den kun bliver spillet en gang om dagen.
- Radioens playliste-hold mener simpelthen ikke, at sangen er god nok. Den er meget skuffende, og ville helt sikkert have været en B-side i deres storhedstid, siger stationen musik-chef George Ergatoudis til NOW.
De gendannede Spice Girls burde derfor nok overveje at holde sig til deres gamle musik, da billetterne til deres genforeningsturné blev udsolgt på knap 40 sekunder.