To krige, milliarder brugt på sikkerhed og terrorsikring over hele verden.
Og alligevel er terrororganisationen al-Qaeda styrket i den senere tid.
Ifølge den årlige rapport fra den amerikanske State Department, så har Osama Bin Ladens organisation "genvundet en del af sin operationelle styrke fra før 11. september" ved at udnytte det politiske tomrum i den nordlige del af Pakistan.
Det er især Ayman al-Zawahiri, regnet som nummer to i terrornetværket, der står stærkt og i dag leder gruppens forberedelser på mere terror på vestlig jord.
- Talrige højstående ledere fra AQ (al-Qaeda, red.) er blevet fanget eller dræbt, men AQ ledere fortsætter med at forberede angreb og med at samle større operationelle forbindelse, der udgår fra Pakistan til tilhængere i Mellemøsten, Nordafrika og Europa, hedder det i rapporten, der blev offentliggjort sent onsdag aften dansk tid.
Rapporten understreger, at grupper løst tilknyttet til al-Qaeda stadig drømmer om at få fingrene i masseødelæggelsesvåben og foretaget et spektakulært angreb.
al-Qaeda kæmper fortsat yderst aktivt i Irak, men - ifølge rapporten - er lokalbefolkningen nu mere interesseret i at få stoppet terrorgruppen.
Læs hele rapporten her.