»Må jeg få skålen med fuglenes mad?,« spørger en lyshåret pige og kigger ud over bordet. Rundt om hende sidder 10 andre piger, travlt optagede af at fylde net med en fedtet kornmasse til fuglene uden for børnehavens vinduer.

Ikke én dreng er til stede. De er nemlig nede i den anden ende af børnehaven, hvor den står på fangeleg i det store puderum.

Stærke drenge og piger

I børnehaven Triton har pigerne og drengene nemlig hver deres værelser, og det er ikke svært at gætte, hvilken stue man befinder sig på. I det ene rum er væggene malet lyseblå. Adskillige kasser bugner af lego, biler og togbaner. I rummet ved siden af er der madrasser, puder, bolde, sværd og skjolde.

»Vi har erkendt, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i børnenes biologiske køn, så her hos drengene er der gode muligheder for, at man kan være meget fysisk og lege konstruktionslege,« siger børnehavens daglige leder, Gitte Pors.

Pigerne kan til gengæld lægge puslespil, tegne i malebøger, lege med dukker og klæde sig ud. Disneys berømte figurer som Den Lille Havfrue og Askepot pryder væggene.

Kønsopdelingen giver børnene overskud til at træne de sider, som i kraft af deres køn ikke ligger lige til højrebenet, forklarer distriksleder Jette Ejlertsen.

Drengene trøster

I almindelige børnehaver indtager pigerne typisk rollerne som de stille og omsorgsfulde, mens drengene bliver de vilde, der driller og tager al opmærksomheden.

»Ved at dele dem op udvikler børnene flere forskellige egenskaber. Er der for eksempel ikke en pige i nærheden, springer en af drengene til og puster på knæet, hvis en har slået sig. Det gør drengene mere omsorgsfulde. Pigerne bliver tilsvarende mere selvstændige,« forklarer Gitte Pors.

I dagens første timer er der fri leg, hvor det er tilladt at færdes frit i institutionen og gå på opdagelse i den modsatte ende af børnehaven.

»Når børnene er på besøg hos hinanden, skal de indordne sig på stuen, så de ikke generer. Drengene må ikke blæse af sted med 700 kilometer i timen hos pigerne, og pigerne kan ikke forvente ro til at sidde stille og tegne i drengeværelset,« siger Jette Ejlertsen.

Om formiddagen er børnene tilbage i deres baser, for her er der to timers pædagogisk indsats, som foregår kønsopdelt. I den periode er der bevidst aktiviteter, som udfordrer børnenes kønsopfattelse. En dag blev pigerne for eksempel bedt om at klatre op ad en skrænt ved stranden.

»Det var en stor sejr for dem, der ikke troede, at de magtede opgaven. Ideen er netop at vise børnene, at de kan noget, som de ikke troede, de kunne,« siger Gitte Pors.

Drengegruppen kan derimod præsenteres for aktiviteter, hvor de skal tale om empati og følelser, for eksempel ved at beskrive forskellige slags humør ud fra nogle billeder. Og børnehaven får god respons fra de nærliggende folkeskoler.

»Lærerne siger, at pigerne herfra er mere selvstændige end gennemsnittet, og at drengene er gode til at sidde stille og lytte,« siger Jette Ejlertsen.

Hun er ikke bange for, at børnene mister lysten til at lære børn af det modsatte køn at kende, når de pludselig bliver blandet i skolen, for i børnehaven kan de jo frit besøge hinanden. På en gåtur rundt i institutionen er det dog de færreste, som griber muligheden for at lege med ’de andre’. En af dem er treårige Nana, der som eneste pige har forvildet sig ned til en heftig omgang fodbold hos drengene.

Hvorfor leger du her og ikke sammen med pigerne?

»Det er, fordi jeg ikke hader drengene,« siger hun.