Granater, raketter, morterer og håndvåben.
Taleban i Afghanistan er i fuld gang med at opruste til nye angreb, som skal rettes mod de danske soldater og deres allierede.
De vil give fjenden en lærestreg, udtaler Taleban-talsmænd.
- Vort formål med disse operationer er at give fjenden en formanende lærestreg gennem afgørende og pinefulde angreb, som han ikke forudser, indtil han erkender og er tvunget til at indstille besættelsen af Afghanistan og foretage en tilbagetrækning til sidste mand, siger talsmænd for Taleban på internettet ifølge pol.dk.
Advarslen fra Taleban kommer kun få dage efter, at en dansk konstabel blev skudt af Taleban. I sidste uge mistede to andre danske soldater livet i en selvmordsbombe.
Nu kan Talebans forårsfornemmelser føre til nye kampe mellem danske soldater og oprørene.
- Vintersæsonen står foran sin afslutning, og foråret venter i horisonten, og for at opretholder kontinuiteten i den hellige jihad i det forestående forår, har Det Islamiske Emirat indledt en ny serie operationer under navnet Formaning , udtaler Taleban.