Af Christina Agger og Morten Skærbæk, chag@avisen.dk
- Det er rædselsfuldt. Man har intet privatliv og ligger her til offentlig skue. Om natten er her helt mørkt, og jeg ved ikke, hvor man tænder lyset.
Sådan siger 82-årige Rosa Rovelt, der er indlagt på Frederiksberg Hos-pital. Ligesom fire andre patienter må hun ligge på gangen. Stuerne er fyldt op.
Overbelægning var et af emnerne i Thorning og Foghs duel på DR søndag. Her såede Fogh tvivl om, hvorvidt patienter ligger på gangene på hospitalerne.
- Han kan bare komme herud og se, siger Verner Rovelt, Rosas mand, til Nyhedsavisen, som har udsat statsministerkandidaterne for et fakta-tjek.