Hvert år får mange kvinder med brystkræft kemoterapi, uden at det virker.
Alle bivirkningerne kommer – hårtab, kvalme, feber, hovedpine – men kræften forsvinder ikke.
Nu har danske forskere fundet ud af hvorfor.
Det er et bestemt enzym, som er skurken. Enzymet har det kryptiske navn NQO1. Når kvinderne har en bestemt variant af det enzym i deres celler, virker den mest almindelige kemoterapi ikke. Det viser ny dansk forskning.
Forskerne har fulgt 2.000 finske brystkræftpatienter. Efter fem år var kun 17 procent i live blandt kvinder med den særlige enzym-variant. Omvendt var hele 75 procent i live blandt de kvinder, der ikke havde enzymet i cellerne.
For de kvinder, hvor kræften havde spredt sig, var det ekstremt farligt at have det særlige enzym i kroppen. De, som havde enzymet, var alle døde allerede godt to år efter, at man havde opdaget, at kræften havde spredt sig. Omvendt var godt halvdelen af dem uden enzymet stadig i live.
Hurtig kræft-test
Resultaterne mangler nu at blive efterprøvet af andre forskere, før man kan sige, at de er helt sikre.
»Er det tilfældet, vil vi stå med en simpel og hurtig test, som vil få afgørende betydning for, hvilken behandling man skal tilbyde kvinderne. Og den type kemoterapi, vi har undersøgt, bruges også mod andre kræftformer,« siger professor Jiri Bartek, der har stået i spidsen for forskningen som afdelingsleder i Kræftens Bekæmpelses Institut for Biologisk Kræftforskning.
Fremover ved lægerne altså, hvem der ikke vil have gavn af den mest anvendte kemoterapi, ved at kigge efter den særlige enzym-variant, kaldet en markør. Spørgsmålet er nu, hvad man skal gøre med dem, som kemoen ikke hjælper.
»Vores opdagelse viser vejen, og vores team her i Kræftens Bekæmpelse og i Helsinki vil fortsætte med at lede efter flere markører, så vi i løbet af nogle år kan tilbyde skræddersyet behandling til patienterne,« siger professor Jiri Bartek.
Efterhånden som forskere finder ud af mere og mere om kræften, kommer man tættere på at kunne give hver enkelt patient den bedste behandling, bedømt på hvilke gener patienten har.
Skræddersyet kemo
»På den lange bane er målet, at man kan skræddersy den enkelte behandling. Jeg tør ikke sige, hvornår det næste kommer, men der kan sagtens komme en ny undersøgelse i morgen, der viser, at nu kan man også gøre det her med patienter, der for eksempel har kræft i tyktarmen,« siger overlæge Niels Ebbe Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
Han ser lyst på, at flere af kræftens gåder kan blive løst i de kommende år.
»Vi står i en periode, hvor der kommer gennembrud hele tiden. Vi begynder at forstå teorien om kræftcellen meget bedre.«
Brystkræft
Over 4.000 danske kvinder får hvert år konstateret brystkræft.
Mange bliver raske efter operation eller hormonbehandling.
Hvis man ikke kan operere kræften væk, får kvinden ofte kemoterapi-behandling.
Stoffet epirubicin er den mest udbredt kemo, men på mange kvinder er stoffet ikke effektivt – og det betyder, at en del dør.