Nok se men ikke røre.
Prins Henriks lille skødehund Vega var forleden - ufrivilligt - skyld i, at en af dronningens hofdamer fik en skideballe på fransk af prins Henrik for øjnene af masser af vinkende danskere. Det skriver Se og Hør.
Optrinnet skete, da regentparret skulle ombord på kongeskibet Dannebrog i Københavns Havn. Da chaufføren åbnede bildøren for prins Henrik, hoppede Vega lynsnart ud af bilen og løb hen imod de mange mennesker, der havde taget opstilling for at se girafferne .
Men inden hunden nåede så langt, tog en af dronningens hofdamer den op. Men det skulle hun ifølge Se og Hør aldrig have gjort. I stedet for et royalt tak fik hun nemlig prinsens vrede at føle. Den ifølge Se og Hør synligt vrede prinsgemal bød hende omgående straks at sætte hunden ned igen.
Og da hunden var tilbage hos prinsen fik hofdamen en reprimande - på fransk. Prinsen var så sur, at han helt glemte at vinke til de mange tilskuere.
-Det virkede, som om prins Henrik ikke ville have, at nogen tog hanshund op i favnen. Sådan er der jo nogen, der har det, konkluderede enbestyrtet tilskuer ifølge Se og Hør.