Firmasport, middagsklubber og bowlingaftener kan være med til at skabe sammenhold og gavne arbejdsmiljøet.

Men faktisk kan medarbejdere og ledere på en arbejdsplads komme til at hygge sig for meget og komme for tæt på hinanden som private mennesker. Sådan lyder advarslen fra erhvervspsykolog Hanne Mureth, der i 25 år har rådgivet om psykisk arbejdsmiljø.

»Det har været så moderne i en lang periode, at man skulle foretage sig alt muligt sammen inden for firmaet, så man fremstår som en stor familie. Drikke kaffe sammen, have noget der ligner studieklubber, og fortælle hinanden alt muligt om, hvad der foregår derhjemme. Men når kolleger og chefer er blevet ens netværk mere end professionelle samarbejdspartnere, så er det ikke længere bare et arbejde, man har. Så er jobbet selve ens livsindhold,« siger Hanne Mureth.

For stærke bånd

Det kan gøre det svært at forlade sit job og spænde ben for den enkeltes karriereudvikling. De følelsesmæssige bånd til kolleger og ledere kan nemlig blive så stærke, at det kan føles lige så smertefuldt som en skilsmisse at skulle forlade jobbet. Derfor lader mange være.

»Hvis man prioriterer det tætte, rare miljø og oplevelsen af at være en stor familie, kan det betyde, at man kommer til at blive der for længe. At man bliver i de kendte og trygge rammer frem for at udvikle sig fagligt,« siger Hanne Mureth.

De nære bånd forhindrer ikke kun den enkelte i at søge nye græsgange. De kan ligefrem skabe et dårligt arbejdsmiljø.

»Hvis vi bliver alt for private og personlige, kan der meget nemt snige sig unoder ind. Vi smækker med døren, skændes som søskende, bliver hidsige, eller får måder at løse konflikter på, som hører hjemme i barnekammeret og ikke på en arbejdsplads,« siger Hanne Mureth.

Skab balance

Kunsten er at finde den rette balance, så man har sin personlighed med på arbejde, men ikke hele sit privatliv, lyder rådet fra erhverspsykologen.

»Det, der gør en forskel på, om et arbejdsmiljø er godt eller skidt, det er de gode kolleger. Og selvfølgelig skal man have det rart sammen. Men grænsen for, hvor tæt man skal være går der, hvor fokus er på noget, som egentlig ikke har med arbejdspladsen at gøre,« siger hun.