Love, love me do. You know I love you.
Hvis Heather Mills har sunget med på Paul McCartneys gamle Beatles-hit, har hun nok ikke været helt ærlig. I hvert fald ikke i følge den engelske avis News Of The World. Den kan nemlig berette, at den tidligere fotomodel med benprotese i et halvt år var utro med filmmanden Tim Steel.
Han står nu frem og fortæller om forholdet, og Mills har ikke været den bedste hustru til Sir Paul. Blandt andet sendte McCartney søde sms er til sin kone, som hun modtog mens Tim Steel lå i sengen med hende.
- Det var mærkeligt at ligge i sengen og snakke om Paul McCartney. Jeg var sammen med hende, når han ringede eller sms ede. Hun viste mig endda beskederne, siger Tim Steel.
Steel er heller ikke i tvivl om, hvorfor Mills i sidste ende afbrød sit forhold til ham for at blive gift med eks-Beatlen.
- Ægteskabet med ham åbnede en masse døre for hende. Og det er den eneste grund til, at hun gjorde det. Hun forelsker sig og mister gnisten igen hele tiden, lyder det fra den forsmåede elsker.
Tim Steel bor i dag i Australien, og han sender sine varmeste tanker til Paul McCartney. Han skal forberede sig på en beskidt skilsmissesag, mener Steel. Heather Mills har i følge rygter krævet hele 800 millioner af Sir Paul.
- Jeg kender hende bedre end de fleste. Hun går efter halsen og vil ikke være for fin til at bruge beskidte tricks for at vinde. Jeg håber, Paul og hans advokathold ved, hvad de er oppe imod og er parate til hende.