Siden foråret har forskere fundet omkring 1.500 genstande af enestående national betydning (ENB) på Nationalmuseets egne hylder.
Potteskår og pilespidser fra særligt betydningsfulde udgravninger var ellers blevet væk i Nationalmuseets utallige arkivrum, men nu dukker de op i bunker; gemt væk i papkasser på forkerte hylder og med mangelfuld mærkning.
Fundene sker efter, at en statusrapport fra Nationalmuseet tidligere på året fastslog, at 2.000 ENB-genstande ikke var til at finde i museets mange hundrede arkivrum.
Samtidig kritiserede Rigsrevisionen Nationalmuseet, fordi ingen kunne gøre rede for, hvor de kulturhistoriske genstande befandt sig. Nationalmuseet lover nu bod og bedring og har derfor igangsat en omfattende registrering af 10 millioner genstande, der skal samles i ét stort register.
Men det vil stadig tage tid at få styr på alt det, der gemmer sig i museets kæmpemæssige samling, fortæller museumsdirektør Carsten U. Larsen.
»Løsningen ligger hverken et eller to år ude i fremtiden. Det kommer til at tage 10-15 år, før registreringen når et tilfredsstillende niveau, og det har Rigsrevisionen heldigvis forståelse for.«
Ifølge Carsten U. Larsen skyldes forvirringen over museets beholdning af ENB-genstande, at medarbejdere igennem institutionens 200-årige historie har registreret de enestående fund på vidt forskellig vis.
Kritik af Nationalmuseet
»Jeg vil ikke sige, at vi nu betaler for fortidens synder, men datidens måde at registrere genstandene på lever ikke op til nutidens krav,« siger Carsten U. Larsen.
Førhen lagde man eksempelvis alle fund fra en udgravning i samme papkasse, og hvis den var sat forkert på plads, kunne ingen finde genstandene. Men ifølge Rigsrevisionen har den nuværende ledelse på Nationalmuseet også en del af ansvaret for arkivrodet.
Efter kontrolbesøg kritiserede rigsrevisionen museet for at have et »omfattende registreringsefterslæb«. Museumsdirektør Carsten U. Larsen erkender, at kritikken har været berettiget.
»Vi opfatter ikke Rigsrevisionen som en modstander, men snarere som et godt og billigt konsulentfirma.« Nationalmuseet har endnu ikke vedtaget en samlet plan der skal imødegå Rigsrevisionens kritikpunkter, men museet arbejder på det.
Siden foråret 2007 har Nationalmuseet ikke kunnet finde omkring 2.000 genstande af enestående national betydning (ENB).
Genstande opnår ENB-betegnelsen, hvis de eksempelvis stammer fra en vigtig udgravning.
ENB kan derfor dække over alt lige fra potteskår til pilespidser.
Små 200.000 genstande har fået ENB-status.
I 2002 var kun 60 procent af Nationalmuseets genstande registreret.