Hvorfor strejfer katte omkring på må og få? Hvordan tager de sig af et nyt kuld killinger? Og hvordan smager deres mad?
Elever i en svensk skole blev i forbindelse med et projekt om katte opfordret til at smage kattemad.
Nu har lærerinden fået en advarsel, skriver The Local , der bringer svenske nyheder.
- Du har udvist dårlig dømmekraft ved at give børnene kattemad, skrev rektor Cecilia Knutsson i en advarsel til lærerinden og beskrev derudover fremfærden som uetisk og upassende .
Flere forældre har forsvaret lærerinden med et støttebrev, hvor de erklærer, at de stoler på lærerindens pædagogiske arbejde.
Lærerinden har forsvaret sig selv med, at ingen af børnene blev tvunget til at spise kattemad, og at det ikke var farligt for mennesker.