Spændt fast til sengen med bælter på hænder og fødder. Tvunget til at tage beroligende medicin.
Antallet af psykisk syge unge, der udsættes for bæltefiksering og andre indgreb i deres frihed er næsten fordoblet på få år. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
I 2002 blev 50 unge mellem 15 og 17 år udsat for »fiksering eller fysisk magtanvendelse« – hvilket især dækker over, at personalet holder patienten fysisk fast, tvinger ham til at tage beroligende medicin i en periode eller lægger ham i bælte. I 2006 var tallet steget til 92 unge.
»Vi ser stadig flere psykotiske børn og unge. Det er en tungere gruppe, end vi er vant til. De kan tro, at vi er efter dem, og at vi er en del af et komplot mod dem. De er farlige, fordi de angriber personalet og opfører sig voldsomt. Og så kan vi være nødt til at pacificere dem med bælte og medicin,« siger Jan Jørgensen, børne- og ungdomspsykiater på Odense Unversitetshospital.
Sultestrejke
Han fortæller, at de fleste tvangsindgreb sker mod børn og unge med psykotiske lidelser som skizofreni. Men også spiseforstyrrede kan rammes af tvang.
»De kan gå i sultestrejke, og så kan det være nødvendigt at tvinge dem til at spise via en sonde. Det kan ske op til seks gange om dagen,« siger Jan Jørgensen.
Rapporten viser også, at tvang mod børn under 15 år er steget siden 2002 – dog med et lille fald siden 2005.
Den stigende brug af tvang skal ses i sammenhæng med, at stadig flere psykisk syge børn og unge behandles. Lægerne kan også være blevet bedre til at indrapportere tvang.
Bruges med varsomhed
»Men det kan ikke alene forklare stigningen. Det er børne- og ungdomspsykiaternes oplevelse, at der rent faktisk er flere selvdestruktive og voldsomme unge i børne- og ungdomspsykiatrien i disse år,« siger Marianne Jespersen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, der står bag rapporten.
Psykolog i Red Barnet Kuno Sørensen er klar over, at tvang kan være helt nødvendigt. Alligevel mener han, at lægerne skal bruge det med varsomhed.
»Anvendelsen af magt eller tvang er ofte forbundet med en situation, hvor barnet eller den unge har vrangforestillinger eller hallucinationer. Derfor er det vigtigt, at man har de nødvendige ressourcer til at forsøge at berolige eller dæmpe barnet med andre midler,« siger han.