Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet tirsdag den 3. aug. 2010, kl. 18:57
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Elgiganten mener ikke, at de har noget behov for at tegne nogen overenskomst.
Elgiganten mener ikke, at de har noget behov for at tegne nogen overenskomst. (Foto: Torben Klint / Scanpix)

Elgiganten vil ikke lave overenskomst

Elgiganten mener de allerede har en overenskomst med HK. Det passer bare ikke, siger HK.

"I må godt tale med vores medarbejdere. Hvis I ellers bliver væk i fremtiden."

Det var beskeden fra Elgiganten til fagforeningen HK, da de forsøgte at få virksomhedens medarbejdere i tale.

Det var en del af optrapningen af den konflikt, der lige nu er i gang mellem fagforeningen og Elgigantens Megastore i Glostrup ved København.

Her har fagforeningen oplevet en modpart, der var alt andet end interesserede i fagforeningen.

"Vi møder en meget stor modvilje fra ledelsens side, når vi møder op og vil i dialog. Medarbejderne vil til gengæld gerne tale med os," fortæller Lena Jeppesen fra HK Handel Hovedstaden til Newspaq.

Newspaq har gentagne gange forsøgt at få forbindelse til Elgigantens butikschef i Glostrup, Magnus Granqvist, eller andre ansvarlige i butikskæden. Men det er ikke lykkedes at få nogle af sagens hovedpersoner fra Elgiganten i tale om konflikten, hvor der dagligt aktioneres i Glostrup.

Først mandag er det lykkedes at få en kort, skriftlig kommentar fra kædens HR-manager Glenn Manson.

"Vi har allerede en overenskomst via vores medlemskab af Dansk Erhverv," skriver personalechefen i en kommentar til sagen.

Det er dog ikke sandt, fortæller Per Tønnesen, der er formand for HK Handel Hovedstaden.

"Der er ingen overenskomster. Man ansættes for eksempel ikke på overenskomstmæssige vilkår i butikkerne i København," siger Per Tønnesen.

Han fortæller, at de ansatte i Elgiganten i Glostrup for eksempel ikke fik udbetalt overarbejde eller tillæg på åbningsdagen, selvom de skulle møde klokken halv fem om morgen.

"Jeg forstår slet ikke, at virksomheden siger, at de har en overenskomst, når de ikke vil underskrive overenskomst-protokollatet. Det kunne de jo bare gøre," siger han.

Hos Elgiganten mener man dog, at HK er gået langt forbi kassen. De har blandt andet brudt aftaler og forsøgt at forhindre medarbejderne i at passe deres arbejde, skriver Glenn Manson.

"Konkret i forbindelse med åbningsfesten i Glostrup i torsdags mødte HK's repræsentant op og ville tale med medarbejderne. Her vurderede varehuschefen dog, at medarbejderne skulle koncentrere sig om at servicere de mange tusinde kunder, der stod i kø," skriver han.

Elgigantens beskrivelse af hændelsesforløbet kan HK's kvinde på stedet dog ikke genkende.

"Vi mødte ganske rigtigt op på dagen, men blev bortvist af butikschefen allerede klokken kvart i fem om morgenen. Det kan vist ikke siges at være gået ud over kunder," siger Lena Jeppesen. Hun benægter, at der har været nogen form for kontakt mellem HK og de ansatte senere på dagen. Til gengæld delte fagforeningen pjecer ud til butikkens kunder.

Hun er ked af, at konflikten er blevet så skarp.

"Vi vil meget gerne i en positiv dialog med Elgiganten. Vores medlemmer er glade for at arbejde der, og vi kunne sagtens få et samarbejde til glæde for alle parter. Men virksomheden vil tilsyneladende ikke være bundet af overenskomstaftaler," siger Lena Jeppesen.

Kun fire jyske Elgiganten-butikker har i dag en overenskomst med HK. De er blevet tilkøbt den norske koncern, og havde ved købet allerede overenskomster med HK.

03.08-2010 | 19:18 af gitte rasmussen
Så handler vi ikke længere der.
 
03.08-2010 | 20:15 af Kaj Jensen
Vist gør vi det - hvis pris/ydelse er i orden.
04.08-2010 | 00:54 af L. Steen
Tal for dig selv!
 
03.08-2010 | 22:11 af Verner Andersen
Javelja KJ, hos nogle sidder moralen i pengepungen, hos os andre sidder moralen i hovedet: Jeg har også købt min sidste stump i Elgiganten, der i øvrigt oser langt væk af stang-amerikansk markedsføring, hvilket de omtalte ledelsespersoners Karlsmartbemærkninger understreger.
Svært bliver det ikke, der har været ringe service og unødig lang ventetid de få gange jeg har været der.
03.08-2010 | 22:14 af L. Steen
Enig med Gitte og Verner!
 
04.08-2010 | 00:29 af Kenneth Jakobsen
Jeg handler også gerne i Elgiganten, overenskomst eller ej. Det har intet med moral at gøre.
Alle virksomheder er nød til at behandle deres ansatte ordentlige, ligegyldigt om de har tegnet overenskomst eller ej. For ellers tager de selvfølgelig, deres bedste ansatte til andre virksomheder.
04.08-2010 | 09:49 af Lars Rasmussen
Håber at det lykkedes for HK at få tegnet den overenskomst så de ansatte har nogen ordentlige forhold på skrift, og som "holder i retten".
Indtil da..............er der andre steder at indkøbe elektronik, hvis det skulle blive aktuelt!
 
04.08-2010 | 09:59 af Lars Nunnegaard
Boykot Elgiganten. Bilka er ligeså billig med elektronik, samt flere butikker.
 
04.08-2010 | 14:40 af Thomas Egeskjold
Man skulle mene at der er ledige HKere nok, til at blokere effektivt for enhver handel i Elgiganten. indtil de indgår overenskomst.
 
04.08-2010 | 14:56 af L. Steen
Det kan undre, det ikke sker.
 
04.08-2010 | 15:04 af Thomas Egeskjold
Kan jo hænge sammen med at de har en del medarbejdere, i administrationen som er i HK. ved det ikke. men HK har nu heller aldrig, været særlig nyttige for deres medlemmer. jeg er glad for at jeg står i Dansk Metal.
 
04.08-2010 | 15:07 af L. Steen
Jeps, folk i dag kender ikke til solidaritet og HK har altid været en sygekasse.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.