"Praktik eller kaos, vi har mange bag os," lød det taktfast fra de mange elever fra erhvervsuddannelserne, der var samlet foran Undervisningsministeriet fredag eftermiddag for demonstrere deres utilfredshed med undervisningsminister Bertel Haarder (V).

Der mangler nemlig 4.000 lærepladser til elever på erhvervsuddannelserne på grund af den økonomiske krise. Og det betyder, at mange elever ikke kan fortsætte deres uddannelse efter grundforløbet. Men Bertel Haarder holder sig indtil videre tilbage fra at komme med løsningsmodeller.

"Vi har rigtigt mange lærlinge, der står uden læreplads og derfor ikke kan færdiggøre deres uddannelse, og det er det, vi prøver at sætte fokus på, og så prøver vi at tvinge Bertel Haarder til at tage sit ansvar og sikre, at unge kan få deres uddannelse," siger Jonathan Simmel, der er formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO), til Newspaq.

En af dem, der står uden læreplads, er 25-årige Malene Kjer, der er grafisk teknikerelev på Københavns Tekniske Skole.

"At stå uden læreplads betyder, at mine fremtidsudsigter er ret usikre, for jeg ved ikke, om jeg kan gøre den uddannelse, jeg har valgt, færdig. Hvis jeg endelig skulle kunne finde en læreplads, har jeg ingen anelse om, hvornår det skulle være," fortæller Malene Kjer, der har ledt efter en læreplads i seks måneder og i mellemtiden er tvunget til at tage ufaglært arbejde.

Men det er ikke det ufaglærte arbejde, der generer hende.

"Det, der er rigtigt ubehageligt, er usikkerheden ved, om jeg overhovedet kan få den her uddannelse, som jeg har valgt," forklarer hun til Newspaq.

Og ifølge Jonathan Simmel er løsningen enkel.

"Bertel Haarder har meget let sagt to muligheder: Den ene er at sørge for, at arbejdsgiverne opretter flere praktikpladser, og den anden er at sikre skolepraktikken eller praktikpladscentre, altså at man lige meget hvad kan få lov at få sin uddannelse på skolen," forklarer formanden.

Han bakkes op af Enhedslistens uddannelsesordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

"Den primære løsning er at skaffe flere praktikpladser, og det gør man ved at lægge pres på erhvervslivet, for det kan ikke nytte noget, at erhvervslivet siger ja tak til den færdiguddannede arbejdskraft, men ikke vil tage et ansvar for at uddanne vores ungdom," siger hun til Newspaq.