Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Elev tissede i el-koger - og blev bortvist

Start et spil på Spigo.dk
Spil

I et dynamisk øjeblik af kedsomhed og spontanitet besluttede Tapio sig for at urinere i en af skolens elkogere.

31. maj 2008 kl. 10:08 Dilan Tamac
Foto: Avisen.dk
Del på Facebook

Det er frikvarter, og luften er fuld af påfund af laveste fællesnævner. En elkoger bliver offer for at udleve tre teenagedrenges livlige fantasi. De vil sætte deres pis i kog.

Faktaboks

'Det er umådelig dumt, men man er jo kun ung én gang i livet. Det er mærkeligt, at en voksen ikke kan se det. Jeg har lært min lektie. Man bliver kun stærkere af det, medmindre man dør.'

Tapio, skoleelev
- der tissede i en elkoger på sin skole og blev bortvist.

»Vi satte mit pis i kog. Det er mig, der tisser i den - en af mine venner trykker på knappen, og det begynder at koge. Der kommer en pige og slukker kogeren, dagen går, og vi tager hjem,« siger Tapio, der på det tidspunkt går i 9. klasse på Amager Lille Skole.

Drengene glemmer alt om den tisfyldte elkoger, og to uger efter snubler en elev over kogeren, og urinen vælter ud på gulvet i klasseværelset. Derfra bryder helvede løs for Tapio. Et øjenvidne i klassen fortæller, at det er Tapios urin i elkogeren.

Han bliver bortvist fra skolen og tvunget til at finde sig en anden skole, hvor han skal til afgangseksamen i fuldt pensum.

Siden har eleverne i hans klasse nedlagt undervisningen i en uge og boykottet karameldagen i sympati med Tapio.

Advarsel for spytning

For Tapio er det en gåde, hvordan urineringen kunne ende med en blank bortvisning.

»Jeg har hørt om elever på skolen, der har spyttet og sparket på lærere. Alligevel har de ikke fået andet end en advarsel for det. Jeg vidste ikke, at jeg kunne blive smidt ud for det,« siger Tapio, der ikke selv mener, at han er kendt for at være en ballademager på skolen.

Han fortæller, at især en lærer på skolen var rasende over episoden. Ifølge Tapio henvendte læreren sig til Tapio en dag og sagde, at han ville have, at Tapio skulle smides ud af skolen. Læreren krævede yderligere, at Tapio udleverede navnene på de øvrige drenge, der var med stuntet med elkogeren, hvilket han nægtede.

»Jeg var jo ikke den eneste, der var med til det, men der et vennekodeks, og man stikker ikke hinanden,« siger Tapio.

Kun ung én gang

Da Tapio senere tropper op til samtale hos skolelederen sammen med sin mor, er det i håb om at finde et alternativ til bortvisningen.

»Jeg havde håbet på, at jeg i det mindste kunne komme til eksamen , men jeg fik bare at vide, at jeg skulle forsvinde fra skolen,« siger Tapio.

Han ser tilbage på episoden med elkogeren med blandede følelser.

»Det er umådelig dumt, men man er jo kun ung én gang i livet. Det er mærkeligt, at en voksen ikke kan se det. Jeg har lært min lektie. Man bliver kun stærkere af det, medmindre man dør.«

Skoleleder på Amager Lille Skole, Flemming Allerup, kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men han erkender, at det er en svær situation for Tapio.

»Vi vægter dialogen med forældre og elever meget højt, og vi prøver at skabe en forståelse for normer og regler i forhold til de mange forskellige fællesskaber, eleverne bliver konfronteret med.«

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
31.05-2008 | 10:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.05-2008 | 10:26 af Lars Nunnegaard
Konsekvens, OK !
 
 
31.05-2008 | 10:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
31.05-2008 | 12:14 af Vibeke Binderup
Helt ærligt........-hvis den el-koger kan stå i ugevis i en klasse uden nogen bemærker stanken, så må der godt nok lugte ret grimt på den skole.

Det var en drengestreg. Mon ikke det var straf nok at lade knægten selv tørre op?
 
 
31.05-2008 | 13:19 af amagerlilleskoleelev
Jeg vil starte med at sige jeg vil forholde mig neutralt i den her sag da jeg går i klasse.
ville bare lige rette nogle faktuelle fejl:
"Siden har eleverne i hans klasse nedlagt undervisningen i en uge og boykottet karameldagen i sympati med Tapio."

Passer ikke. fredag da det blev offentliggjort gik over 90 % af alle 7, 8 og 9 klassernes elever hjem. ellers var "alle" elever tilbage mandag.

til karameldag boykottet 3 drenge fra klassen, dagen i sympati med de 3 bortviste
 
31.05-2008 | 13:28 af Johannes Aagaard
Det her er ikke en drengestreg - det er svineri, er et udtryk for totalt fravær af respekt for sine omgivelser og er afstumpet. Og hans forsøg på at retfærdigøre sine handlinger er ynkelige.
Hvis fotoet af den tydeligt forurettede unge mand i denne artikel er identisk med "gerningsmanden", så er der vel ikke ret meget mere at tilføje.
 
31.05-2008 | 13:31 af Johannes Aagaard
- fortsat:
Jo, en lille detalje mangler: Det er jo usandt, at, når fyren hævder at have lært sin "lektie". For havde han det, havde han jo også straks betalt for en ny elkoger.
 
31.05-2008 | 13:42 af Esbern Snare
Pædagogen har sikkert opfattet drengenes handling som et urinsexistisk budskab...

Jeg siger bare: boys will be boys

Måske de skulle lade drengene afreagere med noget mere naturfag i skolen. Det handler om at drengene er åbne for at eksperimentere, men de får ikke lov eller mulighed for det og så skal der tisses i elkogere.
Drengenes handling er ikke uansvarligt eller grænseoverskridende på nogen måde, efter min mening, men et svar på en røvsyg skole.

Skolen burde tage dette som et pædagogisk og fagligt opråb.

Lad drengene pisse i potteplanterne, på eletriske hegn, osv.
PS. pigerne må godt være med.
 
31.05-2008 | 13:44 af Esbern Snare
Trolldan

Din blære er fyldt med pis...
 
31.05-2008 | 15:12 af Frika Delle
Jeg siger med Søren Pind, at den dreng burde udvises eller i det mindste have en dødsstraf. Vi må forlange konsekvens og ikke alt det blødsødne pis.
 
 
31.05-2008 | 15:47 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
01.06-2008 | 10:13 af Henningsen
Her er endnu et eksempel på det danske retssamfund. Eleven blev dømt uden at have fået stillet en forsvarer til sin rådighed. Dommen blev afsagt af en skoleinspektør, som ikke havde præcedens-sager til sin rådighed, og som kun lyttede til anklageren (læreren). Måske burde man overlade den slags sager til et uvildigt nævn. Det er for dårligt, at eleverne i en skole kan straffes efter en enkelt skoleinspektørs forgodtbefindende. Sådanne sager giver elever en dårlig forståelse af lov og ret.
 
01.06-2008 | 13:22 af Driver
Rimelig idiotisk.
Han har ret i, at du kun er ung en gang, men du vil da stadig have muligheden til at pisse i en el-koger fra punkt 1 selvom du er 40.

Problemet er måske bare det, at man så er et større fjols og at man idet hele taget synes, at "..nu er det så sjovt at pisse i el-koger så jeg tror sgu' jeg installere et i lokumet.".

Bortvisning ville jeg nok ikke lige gå til, men konsekvenserne vil dog altid være der. Blide og hårde.

Hilsen D.
 
 
01.06-2008 | 15:05 af Nanna Gersov
At straffe unge på deres eksamen er urimelig hårdt. Jeg forstår vreden og fordømmer skarpt handlingen, men finder straffen for hård.

Lad os også huske, at medierne inspirerer til dette og at de "syge" ideer ikke altid kommer fra de unge selv. Ikke at jeg vil fordømme "Jack Ass-film" eller de stunts, der sendes på Discoverykanalen eller den slags videoer på You Tube, men det er en del af drengekulturen, som langt hen ad vejen ofte er ret harmløs.

Der er fordele og ulemper ved disse film. Kombineret med gode normer fra hjem og skole, går det godt for det meste.

Men børn i puberteten MÅ man altså bære lidt over med en gang imellem... :-)
 
 
01.06-2008 | 19:00 af M. J.
Hvorfor må man slet ikke straffe børn mere?

Opfører børn og unge sig bedre af ikke at blive straffet?

Opfører børn og unge i dag sig bedre end for f.eks. 50 år siden?
 
01.06-2008 | 19:05 af Nanna Gersov
Indvandrer
jeg synes gerne man må straffe. Men at blive smidt ud af skolen, blive ramt på sin eksamen, skulle tabe en eksamen på gulvet, gå et år om - det er at ramme på uddannelsen, og det er en forkert vej at gå. I hvert fald når årsagen er en enkelt dumhed.

I stedet kan man bortvise i en uge, give eftersidninger, indkalde til samtaler med forældrene.
 
 
01.06-2008 | 19:09 af M. J.
Jo jeg forstår godt dit gode hjerte NannaG.

Men de fleste børn og unge i dag oplever jo kun bløde straffe.

Men virker de? Er de unge ikke mere voldelige, mere truende, mere respektløse end for f.eks. 50 år siden, hvor straffene var hårde og faldt PROMTE?
 
02.06-2008 | 05:59 af Carsten Overgaard
Hvis jeg var skoleinspektør, så blev straffen:

1) At erstatte El-kogeren. Han kan få den gamle med hjem, så han kan få morgenkaffe
2) At feje skolegården, som ikke er så stor, i en skoletime og rense toiletterne en ekstra gang, så de andre elever kan se at der er konsekvens.
3) At skrive en undskyldning til brugerne af el-kedlen, som skal hænges op på den plads, hvor el-kedlen står.

Derefter måtte han efter min mening gerne indtræde på skolen igen.
 
 
02.06-2008 | 08:40 af Vibeke Binderup
Indvandrer
Hvor ved du fra at det er pga. de "bløde" straffe, at unge idag er mere voldelige og truende end for 50 år siden?
Måske er det fordi der den gang i højere grad var lagt rammer og sat grænser, så det ikke var nødvendigt at straffe særligt meget?

Covergaard, jeg er helt enig med dig i din "straf-udmåling", blot vil jeg bare kalde den konsekvens fordi den har en direkte sammenhæng med og er en logisk følge af det drengen har lavet. Han vil også både acceptere det og tage ved lære, fordi han kan se der er en sammenhæng.

Straffe som intet har at gøre med det den unge har begået, som f.eks bortvisning eller udelukkelse fra eksamen oplevet af den unge som urimelig, vilkårlig, og meningsløs. Reaktionen fra den unge vil være vrede, afstandstagen og tab af tillid og respekt for den voksne og voksen-verdenen i almindelighed. Det er ikke særligtkonstruktivt for nogen af os.
 
 
02.06-2008 | 11:03 af Nanna Gersov
Indvandrer
Jeg er faktisk ret enig med dig. Jeg har ikke noget imod sanktioner, men de må ikke ramme skolegangen eller uddannelsen og sætte barnet/den unge tilbage. Stuearrest, fodlænker er også udmærket - så kan man lave lektier samtidig.

Børn/unge, som smides ud af skolen og mister et år af deres uddannelse, burde kræve erstatning af staten/kommunen. Det er dyrt at have en ung boende og mange forældre, fx enlige forsørgere, må give op, når barnet fylder 18 og boligtilskud og børnepenge forsvinder. SUen er lige blevet nedskåret for hjemmeboende børn.

Jeg så hellere, at man sænkede den kriminelle lavalder frem for at give skoleinspektører på kommuneskoler ret til at ødelægge børns skolegang.

Bertel Haarder vil give dem øget magt. men skal et barn betale med et års uddannelse fordi man har brudt en regel om at man ikke må ryge på skolen?

Nej, så hellere stilles for en domstol. Giv børn samme retsbeskyttelse som andre.

En pige røg hash en gang på en skole på Møn og blev smidt ud af skolen. Voksne, som drikker på deres arbejdsplads og begår fejl, straffes ikke så hårdt som børn!
 
 
06.06-2008 | 19:58 af Thomas Bruun
AnetteB

Ja han ser så sød og frisk dansk ud - så lad ham gå....

Ok, at smide ham ud. det er jo ikke netop en tegning på wc-døren eller en grov bemærkning til en anden elev/lærer - Der er tale om PIS i en elkoger, der er beregnet til at lave drikkevarer til senere indtagelse.

Han kan jo frit optages på en anden skole - så adieu kammerat!!

Sjovt iøvrigt så meget spalteplads drengen får.
 
 
06.06-2008 | 23:16 af absabs Rugis
Det er bare drengestreger.
 
 
11.06-2008 | 02:03 af Anders Hansen
Syntes straffen er alt for hård, hvis det stod til mig så ville straffen være at han fik lov til at tørre det op og betale en ny el-koger, samt at tage kontakt til forældrene og indkalde dem til samtale... Det havede da været en ydmygende straf i sig selv.

Og hvis Elever har sparket og slået lærende som der stå uden at blive bortvist så er der da noget helt galt på den skole... især hvad angår udmåling af straf!
 
13.06-2008 | 16:32 af Erik Willumsgaard
Det er så den anden bortvisning af den grund (som jeg kender til). Den første var da kunstneren Uwe Max Jensen skulle donere et kunstværk på det hotel, som han var indlogeret på i forbindelse med en stor kunstudstilling i Stockholm.

Han stod lige og skulle lave en irsk kaffe, da han fik beskeden. Og kom så på idéen med at bringe kunstnerens pis i kog. Urinerede i elkogeren og afleverede den i receptionen som sit kunstneriske bidrag.

Dagen efter blev venligst, men meget bestemt bedt om at forlade hotellet, da de desværre ikke havde flere ledige værelser. Den bortvisning blev selvfølgelig så også EN DEL AF KUNSTVÆRKET.

I øvrigt er der jo tale om en total overreaktion mod den kunstneriske knægt.
 
 
13.06-2008 | 16:40 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.06-2008 | 16:46 af Erik Willumsgaard
@Husvild

Det med Gavltisseren stammer fra da, han urinerede op ad en Brandes berømte gavle, og da han blev tiltalt for overtrædelse af politivedtægten forsvarede sig med, at det var et kunstværk.

I øvrigt kan wikipedia fortælle følgende om den STRÅLENDE kunstner:

Jensen blev landskendt i Danmark i januar 2005, hvor han urinerede i Olafur Eliassons vandskulptur Waterfalls. Ifølge ham selv drejede det sig om et performance-værk ved navn »At hæve vandstanden i en skulptur af Olafur Eliasson«. Jensen fik ingen bøde for gerningen, men blev udvist fra det århusianske museum ARoS, hvor Waterfalls var udstillet. Udvisningen er stadig gældende i 2007.

Uwe Max Jensen har ved flere anledninger benyttet kropsligt affald som virkemiddel. I år 2000 udførte han således performance-værket "I en hel uge vil jeg kun benytte Århus Kunstmuseum, når jeg skal skide" på kunstmuseet Aros. Værket blev dog kun set af kunstneren selv, da museet forbød TV 2 at filme på museets toilet. I juli 2005 urinerede han på en gavl og skabte dermed et midlertidig gavlmaleri i Brande[1], byen med de mange gavlmalerier, hvilket gav ham tilnavnet "gavltissereren", samt en bøde på 1000 kroner.

Jensen har i en kort periode gået på Det Jyske Kunstakademi i Århus. Her blev han optaget i 1994 efter at have ansøgt for andet år i træk. Første år indsendte han som optagelsesprojekt en "ready made" bestående af en bakke leverpostej, som han dog ikke blev optaget på. Optagelsesudvalget ville gerne give Jensen et år til at udvikle sig, og opfordrede ham til at søge igen det følgende år. Det gjorde Jensen - med den samme bakke leverpostej som foregående år, nu med mug på. Dermed blev han optaget.

Han blev smidt ud af kunstakademiet igen i 1996, fordi han havde produceret et værk bestående af en række læserbreve i Ekstrabladet og BT omhandlende, blandt andet, popgruppen Take That’s opløsning, fodboldmålmand Peter Schmeichels forhold til brødrene Laudrup, afviklingen af Dansk Melodi Grand Prix, samt om ophobningen af affald i Århus. Nogle af læserbrevene var skrevet i eget navn og andre underskrevet med Jensens professorers og lektorers navne. Jensen skabte således et dialogisk spil mellem en fortæller i eget navn og en række andre fortællere i sine læreres navne om disse emner. Provokationen var dog for meget for kunstakademiet, som ekskluderede Jensen og truede med politianmeldelse.

Andre af Max Jensens værker inkluderer:

* "Du bringer mit pis i kog" - hans egen urin i en kogekedel
* "Halve sandheder" - en bibel og en koran skåret midt over
* "Mors vaskeri", hvor hans mor under en udstilling på Trapholt i Kolding vaskede og strøg gæsternes tøj
* "Som en snebold i helvede. - En poetisk appropriation". Læs om det på Kunstportalen aarhus.nu - forum for samtidskunst
 
 
13.06-2008 | 16:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.06-2008 | 17:01 af Erik Willumsgaard
Jeg gad altså ikke selv beskrive alle hans meriter, når man kunne finde en samlet på wikipedia! Der er i øvrigt en fejl i beskrivelsen vedr. hans optagelse på kunstakademiet i andet forsøg, idet han havde smykket leverpostejen med afslaget fra første forsøg!
 
 
21.06-2008 | 07:24 af dorthe jørgensen
jeg syndes godt nok de går i for små sko
 
02.07-2008 | 10:09 af Leif Knudsen
Han skal selvfølgelig ud. Hvad bilder den hvalp sig ind. Først opfører han sig som herrefolk og tror han kan tillade sig sådant idioti - og så er han forarget over konsekvensen.
Jeg har kun foragt overfor Tapio og hans eftersnakkende hylere. Lad Tapio tage hjem og tisse i køkkenmaksinerne hos alle der forsvarer ham!
 
04.07-2008 | 15:50 af Lilian Andersen
Hvor er det dog et tyndt grundlag at smide en dreng ud af skolen på.
herregud han var/er et barn og børn prøver grænser af, uden altid lige at tænke sig om.
DET HAR VI SGU ALLE PRØVET, ELLERS ER i GODT NOK NOGLE KEDELIGE TYPER..
En alvorlig irettesættelse burde have været nok.
En anden ting er at kogende pis i en kande i flere uer måp have udsendt en modbydelig stank, men det gør det sgu også når folk lukker munden op og fordømmer en barnestreg.
Rigtigt Dorthej.
Alt for små sko.
 
15.07-2008 | 20:27 af grg wr
Jacob Andersen, er du fuldstændig dum eller hva? Man kan sku da ikke bare smide ham ud af skolen lige inden han skal op til eksamen mann, det er da totalt idiotisk!
Kæft en nar du er Jacob det var da vildt.
 
16.07-2008 | 22:35 af Jeppe Carlsen
Jeg synes det er overdrevet.
 
 
21.07-2008 | 05:03 af susanne
så giv ham den eksamen . det er jo samfundet det skader for ahnikke eksamen kan han jo ikke blive til ret meget

tænk engang der skal så lidt til at smide en ud af skolen

jeg blev gennem bankede af 11 elever og da jeg forsvaret mig sevl var det mig som blev smidt ud hallo. hvor er vi henne

lad drengen gøre hele skolen ren. det er ve straf nok
 
04.08-2008 | 13:26 af tim larsen
jeg har personligt gået på amager lilleskole , og jeg synes det er helt ok , hvem urinere i en vandkoger , som eleverne formentligt bruger til at lave nudler i eller te og kaffe og kakao.. istedet vil en dum elev bruge den til at urinere i for sjov..

de har på ALS altid været dårlige til at handle og har altid snakket for meget , men i det her tilfælde har de brug for en medalje.. og hvis flemming allerup er den person jeg kan huske , så er han nok en af de bedste lærere jeg har haft ...
 
27.06-2009 | 21:34 af søren thomsen
ja, det er en dengestreg set isoleret.

Men er det del af en større samenhæng med gennemgående asocial opførsel så er det sanktionen måske kunne være passende.
Men vi kender jo ikke de nærmere omstændigheder.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites