Hvornår er det pjat, og hvornår er det alvor, når en elev slynger ekstreme holdninger ud i undervisningslokalet?
Det kræver fingerspidsfornemmelse, når lærere skal til at holde øje med unge, der kommer med ekstreme udtalelser. Det skal de i Københavns Kommune, efter 34 af 63 uddannelsesvejledere har set tegn på radikalisering hos unge.
Men lærerne vil komme til at stå i et svært dilemma, mener Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.
"Vi skal reagere på en fornemmelse og en mistanke, og i den situation vil læreren ofte være usikker. Hvornår går vi for tæt på barnet, og hvornår er det en nødvendig hjælp til et barn i krise?," spørger lærerformanden til Nyhedsbureauet Newspaq.
Anders Bondo Christensen er indstillet på, at lærerne skal hjælpe de unge, hvis de kommer i problemer, men de er ikke rustet til at gøre det alene.
"Det er en vanskelig opgave, og derfor er det helt afgørende, at vi får hjælp til at løfte den opgave. Så jeg er rigtig glad for, at Københavns Kommune vil sætte nogle eksperter til rådighed, som lærerne kan trække på."
På Christiansborg vækker kommunens initiativ glæde hos Venstres uddannelsesordfører, Anne-Mette Winther Christiansen. Hun mener ikke, der er så meget at bekymre sig om. Som offentligt ansatte er lærerne nemlig forpligtet til at indberette deres eventuelle bekymringer.
"Hvis en lærer oplever en adfærd, der vækker bekymring, så vil det også skabe utryghed hos klassekammeraterne, og derfor er det en bekymring, vi skal tage hånd om," siger hun til Newspaq og afviser samtidig, at tiltaget er med til at indlede en decideret jagt på eleverne.
Hun har kun ros til overs for Københavns Kommune og synes, det er flot, at kommunen er forbillede for resten af landet.
"Det er en god idé at høste nogle erfaringer, som kan deles med andre. Der vil være egne af landet, som vil være glade for at kunne bruge et værktøj, der allerede er blevet testet," siger hun.