Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Eksperter skyder Venstres sundhedsplan ned

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Venstre lancerede fredag en plan, der skal gøre danskernes levealder tre år længere inden for 10 år. Men løftet er ligegyldigt, for den aldersstigning vil komme af sig selv, påpeger forskere.

26. okt. 2007 kl. 19:25 Per Thiemann
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Per Thiemann
 

2006 – Journalist på Nyhedsavisen 2006 Filmanmelder for Jyllands-Postens JP MUST2005 – 2006 Debatredaktør og redaktionssekretær på Dagens Medicin.2005 Modtager af fagpressens hæderspris, Anders Bord...

Venstres mål for danskernes sundhed er uambitiøst. Det vurderer landets førende eksperter.

Venstre præsenterede fredag en plan, som skal gøre danskernes levetid tre år længere i de kommende 10 år. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kalder selv målet om tre år længere levetid for »meget ambitiøst«.

Det er Danmarks førende ekspert i levetidsforskning helt uenig i. De seneste 10 år er danskerne nemlig blevet cirka tre år ældre i gennemsnit, og den udvikling vil efter alt at dømme fortsætte i de kommende 10 år.

Tre år er forventet

»Hvis Poul Nyrup Rasmussen i 1995 havde lovet det samme, havde han også fået ret. Mændene er siden blevet tre år ældre, og kvinderne 2,4 år ældre, så i den sammenhæng afviger Venstres løfte ikke meget fra det, vi har set hidtil,« siger Knud Juel, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

»Danmark har potentiale til en langt større fremgang end tre år. Med tre år mere er vi bare oppe på det, svenskerne har i dag,« siger Knud Juel.

Danskernes sundhed er så langt bagefter, at danske kvinder lever kortest af alle kvinder i hele Vesteuropa.

Venstres plan er totalt blottet for en række tiltag, man har set virke i andre lande, påpeger formanden for Motions- og Ernæringsrådet, professor Morten Grønbæk. Det drejer sig om højere aldersgrænser for køb af tobak og alkohol, gratis, sunde madordninger og lavere afgifter på sund mad.

Ikke godt nok

Venstre vil fremme sunde forældrebetalte madordninger, men det er ikke godt nok, vurderer Grønbæk.

»Det er jo ikke børn med forældre, som har råd til at give dem sådan et måltid, der har problemer. Man kunne i stedet lave en ordning med gratis, sund mad. Man skal naturligvis ikke tage ansvar fra stærke forældre, men erfaringen viser, at svage forældre ikke magter opgaven,« siger Morten Grønbæk.

Hvis levealderen skal stige med mere end forventet, slipper man ikke for at afsætte mange penge, vurderer Grønbæk.

»De nuværende tiltag har ikke haft afgørende betydning. Det kommer til at koste mange forskningsmidler at finde frem til, hvad der får folk til at ændre adfærd,« siger Morten Grønbæk.

Planen indeholder gode løfter om bedre muligheder for motion på jobbet og læger, der er mere opmærksomme på svage patienter – men konsekvenserne af privathospitalernes vækst mangler.

»Det kan komme til undergrave det offentlige. Man er ved at lave et sundhedsvæsen for de raske og de rige, der kan gå til de private hospitaler,« siger professor Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen (V).

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
26.10-2007 | 20:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.10-2007 | 21:36 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.10-2007 | 21:44 af Lars Nielsen
Hvis man ikke har visioner, er man totalt fortabt, som f.eks. den danske opposition, der kun har Helle, Asmaa, Cykler, skateboards og bare tæer at tilbyde på valgplakaterne.
 
 
26.10-2007 | 23:11 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
26.10-2007 | 23:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 00:38 af Lars Kalsen
Hvordan kan man om 10 år sige, at vi bliver 10 år bliver 3 år ældre, for noget vi gør nu.

Det fleste af dem, der dør nu, er vel født fra 1920-1945, så jeg forstår ikke, hvad det er for tre år Lars Løkke snakker om. Er der børnedødeligheden man vil have ned for at trække middellevealderen op?.

Det kræver en forklaring.
 
 
27.10-2007 | 05:52 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 09:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 09:28 af John
Det er da meget smart at kigge på alle de tendenser og udviklingsmønstre der er i samfundet og så love befolkningen at det nok vil blive sådan. Det kan alle andre partier vel også bare gøre. Ambitiøst er det vel ikke, men vælger effektivt skal det nok være.

Mandag morgen på jobbet, hvor mange vil da ikke huske at Fogh lover 3 års længere leve tid om 10 år. Og hvor mange vil huske at forskerne har sagt, at det er den normale udvikling og det vil ske uanset hvilken regering der er efter valget.

Dette er bare endnu en af Venstres forsøg på at ride en bølge som de ikke selv har noget med at gøre. En anden kedelig tendens Venstre lever højt på, er tal tolkning for viderekomne.

Venstre er gode til at fremlægge tal og data så det lyder som om de giver en masse penge til alt muligt mellem himmel og jord. Faktum er, at meget bare følger prisudviklingen og at der derfor ikke som sådan er flere penge til de enkelte funktioner.

Så meget er bare et spørgsmål om ordkløveri. Men uanset hvor i det politiske spektre man hører hjemme er man nok godt klar over hvad disse uoverensstemmelser dækker over.

Men lad mig give et eksempel:

Du tjener 20.000 kroner om måneden i 2006 og får en lønstigning på 2 % for 2007. Samtidigt er prisudviklingen i samfundet 4 %, så er vi steget i løn i 2007 eller ej?

Ja, køber du mælk (5 kroner pr. liter i 2006) for alle pengene, så kunne du i 2006 købe 4.000 liter mælk, mens du i 2007 kunne købe cirka 3.923 liter mælk.

Eksemplet kan overføres til en lang række af Venstres udspil, hvor de ligger vægt på, at de jo har givet dig 400 kroner ekstra i 2007. Men hvis det var din løn det her handlede om, så ville du nok ikke syntes at din arbejdsgiver var helt saglig i sin argumentation, vel?.

Sidst, vil jeg af hensyn til en eventuel kommentar til det her skrevne, gøre opmærksom på, at jeg selv tilhører den borgerlige blok. Men jeg mener at borgerlig politik sagtens kan fremføres og vinde bredappel gennem saglige argumenter.
 
 
27.10-2007 | 09:42 af Rojser
Fint eksempel, Toke!
 
27.10-2007 | 09:42 af Rojser
Fint eksempel, Toke!
 
27.10-2007 | 09:44 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 17:23 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
27.10-2007 | 22:39 af jesusmohammed
HUMMEL OG SVINBUG !!!Typisk tom venstrepropoganda.

Venstre er ligeglade med, hvad der skal til, for at blive hængende på taburetterne.

Løgn og Latin.

Svindel og humbug.

Pis og Papir.      GÅ NU MOGENS FUP.

                   SKRID NU VENSTRE.

                   PAS JERES SVINEFARME.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites