Rockere og medlemmer af indvandrerbander skal bag tremmer med hjælp fra flere anonyme vidner.

Det er justitsminister Brian Mikkelsens (K) nye våben i den verserende bandekonflikt.

Men justitsministerens forslag er i yderste konsekvens en trussel mod retssystemet, mener professor i strafferet, Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet.

"Anonyme vidner er et skråplan. For kernen i et fair forsvar er, at den tiltalte har mulighed for at forsvare sig. Hvis du bliver dømt, fordi der er én der siger, han har set dig, og du ved, det er løgn, så har du ingen mulighed for at afvise det," siger han til Nyhedsbureauet Newspaq.

Derfor bør anonyme vidner kun bruges i absolut nødstilfælde, lyder anbefalingen.

"Betingelsen er, at der er en rimelig høj risiko for at blive dømt. For dels at ramme dem der truer, og for at gøre vidner mere trygge," siger Gorm Toftegaard Nielsen, der sammenligner bandekrigen med mafia-tilstande, som det kendes fra Italien og USA.

Jørn Vestergaard, professor i strafferet, Københavns Universitet, mener ligesom sin kollega, at anonyme vidner bør bruges med varsomhed.

"Der vil altid være en risiko for, at vidnet ikke har rent mel i posen eller tager fejl, og det har den anklagede sværere ved at forsvare sig imod, når vidnet er anonymt," siger han.

Muligheden for at bruge anonyme vidner eksisterer allerede, og de konkrete nye dele i justitsministerens forslag er endnu ikke offentliggjort.

Men hvis forslaget rummer øget brug af f.eks. videoafhøring for at beskytte vidnet, så er det en god idé, mener Jørn Vestergaard.

"I de tilfælde, hvor reglerne om anonyme vidner tages i anvendelse, er det da helt fornuftigt at tilrettelægge sagen sådan, at vidnet beskyttes bedst muligt, f.eks. ved at tillade webcam eller videoafhøring," siger han.