Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Eksperter: Del MGP op i to

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Både deltagere og eksperter fra flere vesteuropæiske lande mener, at der skal ændres drastisk ved Grand Prix-modellen.

>Tema: Melodi Grand Prix i ord og billeder

11. maj 2007 kl. 17:16 Nyhedsavisen
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Nyhedsavisen
Nyhedsavisen udgav artikler på Avisen.dk frem til 1. september 2008

Skrevet i samarbejde med Ulla Gunge og Nyhedsavisens udsendte medarbejder Lisa Reschefski

Østmafia. Stemmefusk. Slut med MGP.

Den østeuropæiske dominans ved semifinalen i årets europæiske Melodi Grand Prix har bragt sindene i kog hos fans i hele Vesteuropa 

Men det er ikke kun befolkningerne rundt om i Europa, der er trætte af den udvikling, som Melodi Grand Prix har taget. Tidligere og nuværende deltagere samt eksperter mener også, at EBU – European Broadcasting Union, der står bag sangkonkurrencen – skal ændre på reglerne.

»Hvis interessen for Grand Prix skal overleve, så skal man dele det op i to. Som det er nu, er det blevet kæmpestort og uvedkommende. Og når der er en tendens til, at man hvert år bliver udelukket, så mister man interessen for Melodi Grand Prix, og det er dødærgerligt,« siger Keld Heick, der både har deltaget og kommenteret Melodi Grand Prix flere gange.

Han bakkes op af Eirikur Hauksson, der repræsenterede Island i år og som har været vært i de nordiske optaktsprogrammer. Selvom han ikke selv gik videre, ser Eirikur Hauksson dog noget positivt ved torsdagens semifinale.

»Det er nu tydeligt, at det her er en ren østeuropæisk konkurrence, og vi andre ikke har en ærlig chance. Tidligere havde man en reel chance, hvis bare sangen var god nok. På den måde havde alle lande mulighed for at markere sig i sangkonkurrencen. Sådan er det ikke mere, siger Eirikur Hauksson.

Forskellig musikkultur

Også svenske Thomas G:son, der har skrevet Norges sang i år, mener, at grænsen er nået. I hvert fald hvis den traditionsrige konkurrence fortsat skal tiltrække de vesteuropæiske lande.

»Resultatet viser, at Melodi Grand Prix snart ligger død i Vesteuropa. EBU er nødt til at gøre noget. Jeg ser ingen anden mulighed end at dele konkurrencen i to, en for øst og en for vest. Vi taler trods alt om to helt forskellige musikkulturer,« siger han til norske Aftonposten.

Den løsning hælder Jørgen de Mylius også til. Han advarede allerede i 1993 om, at der ville komme for mange lande med i konkurrencen.

»Skulle man lave en ny ordning i morgen, uden at have gennemtænkt det videre, så ville jeg dele det op i et Grand Prix for de nye EU-lande og nye østeuropæiske lande i det hele taget, og så et vesteuropæisk. Og så kunne man udmærket lave en finale med de ti vindere fra hver blok,« siger han.

Fredag sagde EBU faktisk, at det overvejede at afholde to semifinaler fra 2009. Men i så fald ville der ikke være tale om en øst-vest opdeling, men derimod en tilfældig landefordeling.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
11.05-2007 | 17:32 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
11.05-2007 | 18:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 08:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 08:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 08:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 09:34 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 12:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 12:56 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 17:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 18:50 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
12.05-2007 | 19:02 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.05-2007 | 13:49 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
13.05-2007 | 14:18 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
14.05-2007 | 09:55 af Jakob
Nedenstående indlæg er stjålet fra debatten om MGP på dr.dk. Måske ken det lukke munden på de tåbelige beskyldninger der trives overalt. Hvorfor er det ikke en journalist på Nyhedsavisen der har fået denne - i mine øjne ganske oplagte - tanke.

En pige jeg kender har sat sig ned og regnet alle vestlandes stemmer ud.. dvs hvordan de vestlige stemmer ville se ud og resultatet var blevet hvis IKKE østlandene havde stemt.. og der kom dette interssante ud af det ;-) (Kun finalen)

1. Serbia 153 (=)

2. Turkey 126 (+2)

3. Ukraine 119 (-1)

4. Hungary 87 (+5)

5. Greece 85 (+2)

6. Russia 81 (-3)

7. Bulgaria 74 (-2)

8. Armenia 68 (= )

9. Romania 59 (+4)

10. Moldova 52 (=)

11. Sweden 51(+7)

12. Bosnia 50 (-1)

13. Finland 41(+4)

14. Germany 40 (+5)

15. Belarus 35 (-9 )

16. Latvia 26 (=)

17. Spain 26 (+3)

18. Georgia 25 (-6)

19. Macedonia 22 (-5)

20. United Kingdom 19 (+3)

21.Lithuania 16 (=)

22. Slovenia 13 (-7 )

23. France 8 (-1)

24. Ireland 0 (=)

Nogen vestlige sange i top 10?

Faktisk er 9 ud af de 10 de SAMME! Vestlandene synes tilsyneladende at østlandenes sange var bedre.

De eneste større forandringer er at

Hviderusland, georgien og Slovenien røg nogle pladser ned. Makedonien ræg lidt ned, mens Rumænien (et andet østland kom op i top 10)

Sverige og Tyskland røg en smule op, men ikke engang vesten synes de var gode nok til top 10..

Så det må jo være beviset på at Vesten synes at resultatet var ret!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites