Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 10. juni 2010, kl. 08:32
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Geert Wilders i en regn af konfetti efter det står klart, at kan bliver en af valgets store sejrherrer.
Geert Wilders i en regn af konfetti efter det står klart, at kan bliver en af valgets store sejrherrer. (Foto: . / Scanpix)

Ekspert: Wilders er Hollands Glistrup

Allerede inden alle stemmer er talt op i Holland kan Geert Wilders fejre valgtriumf. Han er både diktatorisk, enerådig, lyder det.

I Holland stormer den højreorienterede Geert Wilders frem efter parlamentsvalget onsdag.

Og Wilders ynder at sammenligne sig selv med lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard. Men der rammer han forbi målet, siger professor med speciale i EU Marlene Wind.

"Han minder mere om Mogens Glistrup (tidl. leder af Fremskridtspartiet, Red.), fordi han er diktatorisk, enerådig og ikke særligt social. Pia Kjærsgaard må man sige, har en lidt anden profil," lyder vurderingen.

Selvom han altså ikke ligner Pia Kærsgaard, så kan han meget vel ende med at få samme parlamentariske rolle.

Wilders håber nemlig på at blive støtteparti eller måske komme med i en centrum-højreregering, forklarer Wind.

Om det lykkedes vil først stå klart om måske flere måneder. I Holland er der nemlig tradition for, at politikerne i udstrakt grad indgår studehandler og korridoraftaler.

Skal Wilders opnå indflydelse, skal han bejle til valgets helt store vinder, nemlig lederen af Hollands liberale parti VVD, Mark Rutte.

"Han er en Liberal Alliance-type. Altså en der ønsker at kutte den offentlige sektor, sænke skatterne og er EU-skeptisk," forklarer Marlene Wind om politikeren Mark Rutte.

Det endelige valgresultat for ventes at foreligge i løbet af formiddagen.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.