Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 1. sep. 2010, kl. 06:41
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Det er tid til at tænke for den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. Et angreb på Vestbredden har nemlig gjort det muligt for ham at bakke ud af fredsforhandlinger med palæstinenserne.
Det er tid til at tænke for den israelske premierminister Benjamin Netanyahu. Et angreb på Vestbredden har nemlig gjort det muligt for ham at bakke ud af fredsforhandlinger med palæstinenserne. (Foto: Jack Guez / Scanpix)

Ekspert: Terror kan ødelægge fredstopmøde

Drabet på fire israelere giver nu Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, en mulighed for at svigte en fredsaftale.

Et angreb dræbte i går fire israelere på Vestbredden.

Det sker netop, som Israels premierminister Benjamin Netanyahu var på vej til Washington for at forhandle om fred med palæstinenserne.

Og det er langtfra tilfældigt, forklarer lektor ved mellemøststudier på Syddansk Universitet, Helle Lykke Nielsen.

"Hvis forhandlingerne går godt, så kan israelerne og PLO skabe en mere stabil situation på Vestbredden, og det vil betyde, at Hamas i Gazastriben vil blive endnu mere isoleret end hidtil," siger hun til Newspaq.

Derfor undrer det hende heller ikke, at Hamas ifølge flere udenlandske medier har taget ansvaret for angrebet.

Til gengæld er det usikkert, hvilken betydning det vil få for fredsforhandlingerne, der begynder på torsdag.

"Det kommer meget an på Benjamin Netanyahus dagsorden. Men hvis han reelt gerne vil lave en aftale med palæstinenserne og PLO, så vil han nok nedtone angrebet," siger Helle Lykke Nielsen.

De fire dræbte israelere har dog givet premierministeren en bagdør ud af forhandlingerne, hvis han ikke får, hvad han ønsker.

"Benjamin Netanyahu skal først og fremmest have styr på en aftale med palæstinenserne om, hvad der skal ske med Østjerusalem, og hvis han ikke får det, så kan han bruge angrebet til at sige sig fri fra en aftale," forklarer Helle Lykke Nielsen til Newspaq.

Den amerikanske præsident Barack Obama skal stå for at mægle mellem de to parter.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.