
Del på Facebook
JOURNALIST
Christina Alfthan
Kort om mig:
Jeg var model i 80érne da det stadig hed mannequin, og jeg har både gået show i Erik Mortensen haute couture kreationer og i vinterfrakker i Salling i Århus.
Det var da jeg gik på Journalisthøjskolen i Århus, hvor jeg blev færdig...
Nettet vrimler med datingsites, men ifølge psykolog Camilla Holst fra CityTerapi er der desværre også mange professionelle kærlighedssvindlere.
Det er mænd, der ved, hvad der skal til, for at få kvinder til at forelske sig hovedløst, og siden udnytte dem økonomisk.
»Hvis en mand er for god til at være sand, så er han højst sandsyndligt heller ikke sand,« siger Camilla Holst, der inden for det sidste år har fået sig en helt ny type klienter.
Det er kvinder, der har mødt den store kærlighed på nettet, men for sent finder ud af, at manden er en svindler. I sin forelskelse har hun betalt hele gildet, og pludselig er han væk fra alle regninger, og kærligheden er slut.
»Når kvinderne kommer her, er de fulde af skam, og de er begyndt at tvivle på deres egen dømmekraft. De har ofte ikke engang fortalt veninderne, at de er blevet snydt for penge, for de synes, det er for flovt,« fortæller psykologen.
Hun fortæller her, hvordan man kan afsløre en kærlighedsforbryder:
1. En mand, du ikke har mødt i dit eget netværk, skal du google og tjekke på datingsites.
2. En kærlighedssvindler er professionel og ved, hvad han skal sige til en kvinde. Så hvisker han fantastiske ting i dit øre, du aldrig har hørt før, skal du være på vagt.
3. En mand med for meget tid er også suspekt. Hvis han ikke kan forklare, hvad han laver, og hvor han arbejder, så tjek ham.
4. Kan du ikke komme til at møde hans venner og familie – vær på vagt.
5. Betaler han altid kontant, så spørg ham hvorfor.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.