Det kan true tilliden på en arbejdsplads, hvis ledere forbyder menige medarbejdere at ytre sig offentligt om traumatiske hændelser på jobbet. De bør i det mindste få en begrundelse, hvis de bliver mødt med en løftet pegefinger.
Se den hemmelige mail: Ledelse bad sygeplejersker om at klappe i
Sådan lyder det fra arbejdslivsforsker i TeamArbejdsliv, Hans Jørgen Limborg, der forsker i det psykiske arbejdsmiljø i Danmark.
- Hvis man stiller fordringer op for de ansatte i forhold til deres ytringsfrihed uden at begrunde, hvorfor de ikke må udtale sig, kan det være med til at true arbejdsmiljøet, siger Hans Jørgen Limborg.
Avisen.dk kan i dag fortælle, at sygehuspersonalet på den psykiatriske afdeling på Frederiksberg Hospital fik mundkurv på af ledende medarbejdere efter en gidseltagning på afdelingen i januar sidste år. I en mail, der blev sendt ud til personalet, blev de pålagt ikke at udtale sig til pressen om gidseltagningen.
Af mailen fremgik det, at det kun var Region Hovedstadens Psykiatris pressekonsulent, der måtte tage sig af henvendelser fra medier. Under gidselstagningen blev to ansatte truet på livet af en patient og en pårørende.
Hans Jørgen Limborg ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men generelt kan han sige, at man sjældent går ud og spænder ben for ansattes ytringsfrihed, hvis der er et sundt tillidsforhold på en arbejdsplads.
- Bliver man bedt om ikke at udtale sig, så bør man også få en forklaring på, hvorfor det er, at man ikke må det. Hvis de ansatte ikke kan acceptere forklaringen, bør der være en dialog med ledelsen om, hvordan man håndterer det i fællesskab, siger han.
Vejledning til offentligt ansatte
I 2016 udkom Justitsministeriet med en vejledning til alle offentligt ansatte, der skulle skabe klarhed om rammerne for deres ytringsfrihed. Offentligt ansatte har således en udvidet ret til at ytre sig – også om kritiske forhold på arbejdspladsen. Det gælder også, selv om de ansatte undlader at rejse kritikken for ledelsen først.
Sygeplejerske Jillian Jackson, der blev holdt som gidsel, mener, at mailen kan have betydet, at kollegaer i kølvandet på gidseltagningen ikke har turdet stå frem med kritik om den natlige bemanding på den psykiatriske afdeling.
- Det er grotesk, at ledelsen har forsøgt at give mine kollegaer mundkurv på. Man kan kun gisne om, hvorfor mailen blev sendt rundt, men de har vel været bange for, at nogen skulle udtale sig kritisk om arbejdsforholdene med dårlig bemanding på nattevagter, siger hun.
Region Hovedstadens Psykiatri begrunder mailen med, at man har villet berolige medarbejderne, så de vidste, at der blev taget hånd om sagen internt, og at henvendelser fra pressen blev håndteret af pressekonsulenten.
Og ifølge Hans Jørgen Limborg kan der være gode argumenter for, at ledelser tager styringen over kommunikationen udadtil.
- Der kan være et borgerhensyn, eller at man vil tage hensyn til medarbejderne, siger han.
Offentligt ansatte har vide rammer, når det handler om deres ytringsfrihed. Også i forhold til at gå ud med kritik mod ledelsen. Der er dog følgende begrænsninger:
- Man skal gøre det klart, at man udtaler sig på egne vegne og ikke på myndighedens vegne
- Man må ikke bryde sin tavshedspligt
- Man må ikke udtale sig på en freds- eller æreskrænkende måde. Eksempelvis ved at fremsætte injurier
- Man må ikke udtrykke sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for ens eget arbejdsområde
Kilde: Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed (Justitsministeriet, 2016)
UDVID