En sognepræst i Nordjylland bør mindst få en tjenstlig påtale for at have afvist at begrave en homoseksuel.
Det fastslår Lisbet Christoffersen, der er professor i kirkeret ved Roskilde Universitet (RUC).
- Det er forbudt. Det er det enkle svar. Der er ikke noget retligt grundlag for afvisningen, og hans foresatte bør rejse en sag i forhold til ham, siger hun.
Sognepræsten har efterfølgende forklaret, at det var "en tanketorsk" i forlængelse af debatten om præsters fritagelse for vielse af homoseksuelle. Men præstens anger ændrer ikke ved lovbruddet, siger professoren.
- Angret. Det er ikke nok. Det er en tjenstlig fejl, og der bør en tjenstlig påtale til. Jeg er dybt forarget, siger Lisbet Christoffersen.
- Han skal være glad, hvis han slipper med en påtale, siger hun.
Medlemmerne af den danske folkekirke har ifølge loven retskrav på at blive begravet i deres sogn - uden undtagelser, understreger Lisbet Christoffersen.
- Og præster i den danske folkekirke har pligt til at behandle deres medlemmer - og i øvrigt også behandle dem ordentligt, siger hun.
Derudover er præsterne begravelsesmyndighed over for alle danskere, forklarer hun. Uanset om de er medlemmer af folkekirken eller ej, og uanset om de muslimer eller homoseksuelle eller andet:
- Begravelsesmyndighed vil sige, at man skal tage stilling til, at vedkommende kan begraves og hvor henne. Og føre registreringer på det, forklarer hun.
Præster kan afvise begravelser af medlemmer uden for deres sogn, ligesom medlemmerne kan vælge at gå et andet sted hen end til deres egen lokale præst. Derudover er den eneste undtagelse, at præster kan undlade at vie fraskilte.
- Det er den eneste undtagelse, der er. Er man præst i folkekirken, er man præst for folkekirkens medlemmer, siger hun.