Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Ekspert: Duncan for fed til at spille

Start et spil på Spigo.dk
Spil

En ekspert vurderer, at den tidligere landsholdsspiller skal tabe sig, hvis han vil gøre sig forhåbninger om spilletid i klubben.

18. aug. 2010 kl. 15:27 Daniel Larsen/NP
Morten 'Duncan' Rasmussen har aldrig tilkæmpet sig en stamplads i den grøn- og hvidstribede Celtic-trøje, og nu er vægten også et problem.
Morten 'Duncan' Rasmussen har aldrig tilkæmpet sig en stamplads i den grøn- og hvidstribede Celtic-trøje, og nu er vægten også et problem. Foto: Scanpix Denmark, Henning Bagger
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Daniel Larsen/NP

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Han har aldrig hørt til blandt de mindste på en fodboldbane, men nu er kampvægten blevet et stort problem for Morten 'Duncan' Rasmussen i skotske Celtic. Det vurderer en skotsk fodboldekspert over for sporten.dk.

Det er kommet for meget på sidebenende, og det hæmmer 'Duncan', lyder det fra journalist Scott McDermott, der har dækket Celtic for avisen Daily Record gennem en årrække. Han fortæller, at Celtic-træner Neil Lennon var utilfreds med den form, den tidligere Brøndby-spiller vendte tilbage i efter sommerferien.

"Han kom hjem og var simpelthen overvægtig," siger journalisten til den danske hjemmeside.

Den danske angriber, der indtil videre har spillet tre målløse landskampe, fik ellers en fornuftig start, da han i januar skiftede til den skotske traditionsklub. Som indskifter viste han ved flere lejligheder sin målfarlighed, men siden er han bare gledet længere og længere ned i klubbens angriber-hierarki.

"Jeg vurderer, at der er tre eller fire spillere foran ham i køen," siger Scott McDermott om den velpolstrede dansker.

I sæsonoptakten er det ikke blevet til meget spilletid for 'Duncan' og dunken. Senest var den 25-årige dansker da også gledet helt ud af truppen, da de skotske vicemestre i weekenden tog hul på den nye sæson.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites