
Del på Facebook
JOURNALIST
Heidi Robdrup
Fanatisk fagnørd med fokus på udland efter parolen: "Er det uden for Danmark? Så er det spændende!"
Har dyrket interessen for især Mellemøsten gennem reportagerejser til Irak, Jordan, Emiraterne ...
»Det er lykkedes dig at gøre en enkelt mand tavs, men råbet af protester fra hele verden vil give genlyd i dine ører resten af livet, hr. Putin.«
Sådan lyder den forgiftede russiske eks-spion Aleksander Litvinenkos besked til Ruslands præsident i et brev, Litvinenko skrev, kort før han døde sent torsdag aften.
Den tidligere KGB-spion blev dårlig efter et møde 1. november i London. Han efterforskede mordet på den russiske Putin-kritiker Anna Politkovskaya, og alt tyder på, at han blev forgiftet under mødet.
Efter tre ugers kamp for livet gav Litvinenkos krop op. Og i afskedsbrevet holder eks-spionen Vladimir Putin direkte ansvarlig.
»Du har vist dig at være lige så barbarisk og ondsindet, som dine værste kritikere har påstået,« skriver Litvinenko i brevet, som CNN har offentliggjort.
Han takker også britisk politi, hospitalets personale og den britiske regering, og så sender han en kærlig hilsen til sin kone og søn:
»Jeg takker min kone, Marina, som har været ved min side. Min kærlighed til hende og min søn kender ingen grænser.«
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.