Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Eks-DFer og Enhedslisten i tæt samarbejde

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Efter at have forladt Pias stramme partilinje er der nu pludselig blevet plads til at tale økologi og miljø.

17. feb. 2010 kl. 19:35 Søren Strandman-Møller
Fra det yderste højre til det yderste venstre - Christian H. Hansen indgår samarbejde med Enhedslisten
Fra det yderste højre til det yderste venstre - Christian H. Hansen indgår samarbejde med Enhedslisten Foto: Folketinget
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Søren Strandman-Møller

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Det tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Christian H. Hansen, har netop indgået et nyt samarbejde som løsgænger. Med Enhedslisten. Grundlaget for samarbejdet er trang til mere økologi, bæredygtighed og bedre dyrevilkår.

Christian H. Hansen er netop vendt tilbage til det politiske liv efter lang tids sygdom, og her blev han passet op af Enhedslistens Per Clausen på Christiansborgs gange.

"Vi snakkede om at lave en offensiv med forskellige initiativer på miljø- og økologiområdet," fortæller Per Clausen til Nyhedsbureauet Newspaq.

At der er tale om to politikere med oprindelig fortid hos henholdsvis Fremskridtspartiet og Venstresocialisterne, betyder intet i dag.

"Hvis man ser på, hvad Christian H. Hansen har brugt som begrundelse for at melde sig ud af Dansk Folkeparti, er jeg jo fuldstændig enig med ham. Han har også allerede i folketingssalen været i konflikt med Dansk Folkeparti, efter han forlod partiet," siger Per Clausen til Newspaq.

For Christian H. Hansen er samarbejdet med Enhedslisten første skridt på vejen i hans nye strategi som løsgænger.

"Jeg har tænkt mig at samarbejde med så mange som muligt. Og jeg er sådan set ligeglad med, hvad de hedder, og hvilket parti de kommer fra; det er kun selve sagen og holdningerne, jeg interesserer mig for," siger løsgængeren Christian H. Hansen til Newspaq.

Han er kendt som politikeren, der for alvor satte ordet dyrevælværd på den politiske dagsorden, da han netop fik oprettet et ordførerskab med det navn. Som han selv satte sig på. I dag har flere andre partier også fået dyrevelfærdsordførere.

"På mange områder er Enhedslistens og mine holdninger nogenlunde ens, og faktisk undrer det os begge, at vi eksempelvis ikke her på Christiansborg satser noget mere på økologi," forklarer Christian H. Hansen.

Hos Per Clausen har samarbejdet vagt en smule forundring, men egentlig mest forundring over at Christian H. Hansen har været, hvor han har været.

"Jeg ved ikke, om jeg decideret havde troet på et samarbejde med en tidligere fremskridtsmand og DF'er. Men med Christian har jeg aldrig rigtig forstået, hvordan han kunne støtte nogen af Dansk Folkepartis mest ekstreme synspunkter som den person, han er," slutter Per Clausen til Newspaq.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
17.02-2010 | 21:42 af Jørgen Mouritsen
Det er moderne politik i en nøddeskal. Vi har jo alle en venstreside og en højreside i os, sådant rent politisk.
At så Christian Hansen i de nævnte politiske spørgsmål har valgt enhedslisten, fider jeg som socialdemokrat er ganske naturligt. EHL er så også et demokratisk parti,hvor meninger brydes - og der samarbejdes.
 
 
17.02-2010 | 22:08 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
17.02-2010 | 22:24 af Kristian Mortensen
Jeg håber at flere DF'ere gennemskuer DFs falske sociale profil
Jeg kan da kun udtrykke en glæde over at Christian H Hansen nu gerne vil gøre en afgørende forskel til det bedre for DKs fremtid ved at styrke fællesskabet, miljøpolitikken osv
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites