Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 7. aug. 2008, kl. 19:41
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Ikke mindst Dansk Folkeparti har været bekymrede over EF-domstolens afgørelse, men den ændrer ikke noget, siger eksperter
Ikke mindst Dansk Folkeparti har været bekymrede over EF-domstolens afgørelse, men den ændrer ikke noget, siger eksperter (Foto: Nyhedsavisen/Pelle Rink)

EF-dom udhuler ikke danske udlændingelove

En nylig dom fra EF-domstolen er i ugevis blevet udlagt som om, at den undergraver store dele af dansk udlændingepolitik. Men det passer ikke.

De strammede danske regler for familiesammenføring og for at begrænse tvangsægteskaber - den såkaldte 24 års-regel - er overhovedet ikke ved at blive undergravet af en ny dom fra EF-domstolen.

Sådan har det ellers under stort politisk ramaskrig lydt lige siden dommen blev afsagt 25. juli. Men der er slet ingen grund til panik, for i praksis ændrer den nye dom ikke på danskernes mulighed for at få en udenlandsk ægtefælle med til Danmark. Det har P1 Orientering dokumenteret.

Alt er ved det gamle

Den nye dom fra EF-domstolen betyder nemlig alene noget for, om unionsborgere, som bor i et andet EU-land, her kan blive familiesammenført med en ægtefælle fra et ikke-EU-land i.

Dommen fra EF-domstolen slår fast, at EU-borgere har ret til familiesammenføring i denne situation, selvom deres ægtefælle opholdt sig ulovligt i det andet EU-land, da de blev gift.

Hvis en dansk statsborger for eksempel flytter til Tyskland og derefter gifter sig med en illegal indvandrer, så har parret ifølge dommen ret til familiesammenføring, og dermed får den udenlandske ægtefælle ret til at blive i Tyskland.

Men disse regler har de svenske myndigheder sådan set hele tiden fulgt, fortæller informationsmedarbejder Inger Lagerström fra den svenske pendant til Udlændingeservice - Migrationsverket - til P1 Orientering.

Og da langt de fleste danske statsborgere, som er ramt af den strammede danske udlændingelovgivning, netop bor i Sverige, betyder den nye dom i praksis ingenting. Eller sagt på en anden måde giver dommen ikke flere danske statsborgere ret til at få deres udenlandske ægtefælle med til Danmark, end tilfældet er i dag.

Omgåelse af regler har været mulig længe

For faktum er, at det allerede i dag er muligt - og det har det faktisk været siden en EF-dom i 1992, den såkaldte Singh-dom - for danskere at få deres udenlandske ægtefælle med tilbage til Danmark efter at have opholdt sig og arbejdet i et andet EU-medlemsland i en periode. Og den regel ændrer den nye EF-dom ikke ved, slår juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted-Hansen fast over for P1 Orientering.

I radioprogrammet konkluderer han derfor, at fremstillingen i medierne af den nye EF-dom som en, der undergraver væsentlige dele af den danske udlændingelovgivning, er helt ved siden af.

- Det, mener jeg, er ikke bare er overdrevet, men faktisk helt fordrejet, og jeg synes, at det er utroligt, at den manipulerede virkelighedsbeskrivelse har kunnet få lov til at styre debatten så længe, som den har, siger Jens Vedsted-Hansen til P1 Orientering.

- EF-domstolens afgørelse forrige fredag har ikke underkendt noget i dansk udlændingelovgivning, sådan som man kunne få indtryk af fra mediestormen her i Danmark, siger han til radioprogrammet.

Professor bakker op

Også Peter Pagh, professor i miljøret og underviser i EU-ret ved Københavns Universitet, kalder i en kronik i Weekendavisen reaktionerne på dommen for 'uforståelige'. Han påpeger ligeledes, at dommen slet ikke handler om det, som den er blevet taget til indtægt for i den ophedede danske debat. I kronikken skriver han:

"Hverken direkte eller indirekte angår dommen danskeres adgang til familiesammenføring i Danmark."

Og videre, at "(...) dommen er uden betydning for danske statsborgeres ret til familiesammenføring i Danmark."

07.08-2008 | 22:03 af Carsten Friskytte
Sikke en stor næse Bedstemor har.
 
07.08-2008 | 22:58 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
08.08-2008 | 08:48 af Erling Rasmussen
En kompliceret sag hvor såkaldte "eksperter" udtaler sig om noget de måske ikke er lige er ekspert i så kan andre "eksperter" komme med modsatrettede "ekspertudsagn".
Kort og godt slå nu koldt vand i blodet Anders Fogh har fod på det også.
08.08-2008 | 09:05 af egon legaard
Skal man tro artiklen, er EU-domstolen en narresut. En påstand, der kan sættes en serie af pørgsmålstegn ved. De forskellige jura-professorer er helt klart i splid med sig selv, udmeldingerne svirrer i øst og i vest.
 
08.08-2008 | 09:25 af Steen Hansen
Den reelle problemstilling er det faktum, at en befolkning er splittet; videre det faktum, at de "oplysninger" der bringes på medie-platformen i DK må siges at väre behäftet med tendensen "spin".

Bare rolig - få en coaching time, og lad en "ekspert" fortälle dig SIN sandhed, hvorefter det "personlige valg og personlige sociale ansvar" bliver efter devisen "you better join us - or else you are a democratic problem - and therefore to be excluded".

I sidste ende er det vel et spörgsmål om menneskesyn set i relation til et empirisk tankesät hos et magtfuldkommet system.
 
08.08-2008 | 15:20 af Carsten Friskytte
@Jakob Andersen

Seriøs eller seriøs - hvem reddede Den lille Rødhætte, Jakob?
 
08.08-2008 | 19:36 af Carsten Friskytte
Bedstemors næse vokser og vokser - ligesom Pinoccios.
 
08.08-2008 | 21:44 af Kim Nyberg
Sagens kerne er: Der er to sæt regler, et rent nationalt og et fælleseuropæisk. Disse kan og må ikke blandes sammen. Forskellen på de to sæt regler er, om man har foretaget en grænseoverskridende handling, eksempelvis jobsøgning udenfor hjemlandet. Har man det, er det EU-reglerne, man kan søge ud fra. Har man ikke foretaget det, er det alene de danske regler der gælder.

Således står der i den murstenstykke bog "EU-retten" fra 2004, udgivet på Jurist- og Økonomforbundets Forlag:

“Som det fremgår af et af de efterfølgende afsnit, er det ikke en betingelse for at påberåbe reglerne om arbejdstagernes frie bevægelighed, at aktiviteten rent faktisk udøves. Det er tilstrækkeligt, at en person blot har til hensigt at søge efter arbejde i gæstelandet, jf. således art. 39, stk 3, litra a. Såfremt det ikke var tilfældet, ville retten til at søge arbejde reelt være virkningsløs. Men det er vigtigt at understrege, at en person ikke opfylder betingelserne for at blive betragtet som arbejdstager, blot fordi vedkommende søger arbejde. Denne konstatering har betydning f.eks. i relation til indrømmelse af sociale fordele efter art. 7, stk 2 i forordning 1612/68, der kun finder anvendelse på arbejdstageren og, efter retspraksis, dennes familie. Retten til varigt ophold forudsætter derimod efter art 39, stk 3, litra c, at personen er (varigt) beskæftiget i gæstelandet. Det er derfor vigtigt at understrege, at kravet om en faktisk og effektiv beskæftigelse kun relaterer sig til den situation, hvor en person påberåber sig nogle af de afledte rettigheder, som arbejdstagere har i henhold til EU-retten. I Levin[-sagen] ønskede de hollandske myndigheder at udvise hende, netop fordi hun kun havde ret til ophold, såfremt hun var arbejdstager. Spørgsmålet om, hvor længe en jobsøgende må opholde sig i en anden medlemsstat med det formål at søge ansættelse i denne medlemsstat, er behandlet i sag C-292/89, Antonissen, der drejer sig om en arbejdssøgende, som havde opholdt sig i gæstelandet i 6 måneder og endnu ikke fundet arbejde. Domstolen gentog, at reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed, som en af EU-rettens fundamentale rettigheder, skal underkastes en udvidende fortolkning, og at art. 39, stk 3 rent faktisk indeholder retten til indrejse i en medlemsstat med det formål at søge ansættelse dér. Hvad angår den tidsmæssige udstrækning af denne rettighed, udtalte Domstolen (præmis 21), at i mangel af fællesskabsretlige regler på området forekommer en tidsfrist på 6 måneder ’som udgangspunkt ikke utilstrækkeligt til at […] give mulighed for […] at få kendskab til beskæftigelsestilbud’ i gæstelandet. Den fastslog dog samtidig, at seks måneders fristen ikke måtte anvendes som en absolut regel, idet en arbejdssøgende fortsat skulle have retten til ophold efter udløbet af denne frist, såfremt den jobsøgende ‘fortsat søger arbejde og har reelle chancer for at opnå beskæftigelse’…” (side 443) Citat slut.

EF-Domstolen er højeste myndighed i hele EU. Dens domme er endelige og kan ikke ankes. Idet dommene er principielle, gælder afgørelserne i samtlige EU-lande.

Det er alene Domstolens kompetence at fortolke begreberne "arbejdstager" og "arbejdstagernes frie bevægelighed", simpelt hen for at begreberne ikke skal forvandskes på lige så mange forskellige måder, som der er medlemslande af Unionen. At det forholder sig sådan, er nedfældet i traktaterne, som har været skrevet lige siden EFs spæde start.
08.08-2008 | 22:09 af Carsten Friskytte
61 år. Hvorfor bager hun ikke boller og laver saftevand til sine børnebørn?
 
08.08-2008 | 23:16 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.08-2008 | 00:00 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
11.08-2008 | 10:45 af Anni B. Christensen
Det er jo stadig pinligt for Danmark, at det for en dansk statsborger er nødvendigt midlertidigt at tage ophold i et andet EU-land, for at kunne blive familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle, som de stramme danske familiesammenføringsregler sætter hindringer op for i første omgang. Det er selvfølgelig også forbundet med udgifter at være tvunget til i en kortere periode at bosætte sig i udlandet for at kunne benytte reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed. Men mange har i årevis påtaget sig denne udgift ved at flytte til Malmø eller syd for grænsen i en periode.
De danske regler er en hån mod danske statsborgere.

De stramme danske familiesammenføringsregler
11.08-2008 | 10:50 af Anni B. Christensen
Hov, der kom en linje for meget med til slut.

Og lige en tilføjelse. De danske myndigheder har nok ikke ligefrem stået i kø, for at oplyse om de muligheder, der i årevis har ligget i reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Men det det får vi nok nærmere belyst af ombudsmandens undersøgelse.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.