Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet torsdag den 8. maj 2008, kl. 21:03
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
AppleMark
AppleMark ()

Ecstasy kan redde folk fra angst

Ecstasy hjælper på traumer. Det vurderer forskere, som giver patienter stoffet som medicin.

• Forskere eksperimenterer med ecstasy som super-lykkepille

faktaboks
Forsøgene med ecstasy foregår under streng videnskabelig kontrol og kan ikke sammenlignes med at tage stoffet selv.
Derfor skal det kraftigt frarådes, at man afprøver ecstasy som behandling mod depression uden lægeligt opsyn.

Stoffet ecstasy virker som super-lykkepiller på folk, som ellers har lidt af uhelbredelig angst.

Det vurderer amerikanske forskere, der eksperimenterer med at give ecstasy til folk med såkaldt post traumatisk stress syndrom, PTSD.

»Det var, som om tågen lettede. Jeg følte håb for første gang i årevis,« siger 39-årige Donna Kilgore om den første gang, hun fik en ecstasy-pille af sin læge. Før havde intet hjulpet på hendes voldsomme angst-anfald.

Rent kemisk har ecstasy nogle af de samme virkninger på hjernen som lykkepiller, bare mange gange stærkere.

»Hjernen får et kæmpe kemisk boost, og nogle ecstasy-brugere føler, at de kortvarigt kommer i bedre kontakt med deres følelser. De beskriver ligefrem ofte en forstærket følelse af empati og kærlighed,« siger læge David Erritzøe, der forsker i ecstasys virkning ved Rigshospitalet.

De amerikanske forskere mener, at ecstasy kan få folk til at åbne sig, så de får bedre gavn af samtaleterapi. Ideen er, at stoffets voldsomme virkning får nogle blokeringer til at briste, så folk kan tale om deres angst.

Indtil videre er de kontroversielle piller dog fortsat forbudt, og sådan kan det meget vel blive ved med at være.

»Problemet med ecstasy er blandt andet, at man bliver trist i dagene efter, man har taget det. Man risikerer at forstærke de ubehagelige symptomer,« siger David Erritzøe.

PTSD kan ramme folk, der har haft en meget traumatisk oplevelse. Blandt forsøgspersonerne er voldtægtsofre og traumatiserede soldater.

08.05-2008 | 21:39 af David Hansen
Og cocain har god effekt på svære depressioner...
08.05-2008 | 23:05 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
09.05-2008 | 00:03 af Torben Petersen
"Ecstasy kan redde folk fra angst"

Svært at tro, med det udseende føler jeg mig allerde dårligt tilpas, og hvis de skal sluges hele, vil jeg givet vis dø - bare af skræk!
 
09.05-2008 | 02:25 af Nicolai Hansen
Problemet er bare at "E" og andre hårde stoffer har en lager funktion... du kan risikere og få et trip 30 år efter..det er noget lort!

ryg en grøn pind og drik en øl, hvis det ikke er sjovt nok så meld dig ind i hæren!
 
09.05-2008 | 05:36 af Thore Krestensen
Men hvis man fejler noget alvorligt kan det måske bruges kortvarigt, lidt ligesom læger i UK i sjældne tilfælde bedøver patienter med heroin der skal operes i endetarmen.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.