faktaboks
Forsøgene med ecstasy foregår under streng videnskabelig kontrol og kan ikke sammenlignes med at tage stoffet selv.
Derfor skal det kraftigt frarådes, at man afprøver ecstasy som behandling mod depression uden lægeligt opsyn.
Stoffet ecstasy virker som super-lykkepiller på folk, som ellers har lidt af uhelbredelig angst.
Det vurderer amerikanske forskere, der eksperimenterer med at give ecstasy til folk med såkaldt post traumatisk stress syndrom, PTSD.
»Det var, som om tågen lettede. Jeg følte håb for første gang i årevis,« siger 39-årige Donna Kilgore om den første gang, hun fik en ecstasy-pille af sin læge. Før havde intet hjulpet på hendes voldsomme angst-anfald.
Rent kemisk har ecstasy nogle af de samme virkninger på hjernen som lykkepiller, bare mange gange stærkere.
»Hjernen får et kæmpe kemisk boost, og nogle ecstasy-brugere føler, at de kortvarigt kommer i bedre kontakt med deres følelser. De beskriver ligefrem ofte en forstærket følelse af empati og kærlighed,« siger læge David Erritzøe, der forsker i ecstasys virkning ved Rigshospitalet.
De amerikanske forskere mener, at ecstasy kan få folk til at åbne sig, så de får bedre gavn af samtaleterapi. Ideen er, at stoffets voldsomme virkning får nogle blokeringer til at briste, så folk kan tale om deres angst.
Indtil videre er de kontroversielle piller dog fortsat forbudt, og sådan kan det meget vel blive ved med at være.
»Problemet med ecstasy er blandt andet, at man bliver trist i dagene efter, man har taget det. Man risikerer at forstærke de ubehagelige symptomer,« siger David Erritzøe.
PTSD kan ramme folk, der har haft en meget traumatisk oplevelse. Blandt forsøgspersonerne er voldtægtsofre og traumatiserede soldater.