Sverige, USA og flere europæiske lande tester transportmedarbejdere for træthed og uopdagede søvnsygdomme. I Danmark mener man, det er ansattes ansvar. Det kan koste liv, lyder det fra eksperter.
17. april 2011 kl. 22:45 •
Mette Stender
|

Del på Facebook
Manglende søvn er livsfarligt på jobbet.
Specielt hvis man sidder bag roret i et passagerfly ned over Europa, ræser rundt i indre by med kunder på bagsædet eller kører tog med 180 kilometer i timen gennem Danmark.
Søndag afslørede Politiken, at udmatte piloter falder i søvn og begår farlige fejl i cockpittet. Hver anden danske pilot er faldet i søvn oppe i skyerne, og ni ud af ti begået fejl på grund af træthed. Det er med andre ord "kun et spørgsmål om tid, før der lig på bordet," siger en af de anonyme piloter til Politiken.
Alligevel findes der ingen test eller screening af trætte chauffører herhjemme.
Det står i skarp kontrast til Sverige, der har stor opmærksomhed på søvn og trafiksikkerhed - for eksempel er det i modsætning til herhjemme ulovligt at køre bil med ubehandlede søvnproblemer.
Læs også: Læger: Trætte piloter giver fatale ulykker
I vores naboland har man derfor lavet spørgeskemaer, der skal afsløre trætte lokomotivførere og buschauffører. De sendes til et laboratorium i Göteborg, hvor de i en køresimulator testes for træthed.
Der er allerede nu tilsvarende programmer i USA og Australien, der skal komme den tabte søvn til livs – eller i hvert fald gøre den ufarlig i arbejdet.
I USA tester man for eksempel alle transportmedarbejdere - med særligt fokus på truckere - for træthed og ubehandlede søvnsygdomme. Det sker også ved hjælp af spørgeskemaer eller medicinske undersøgelser af vejrtrækning og søvn.
Artiklen fortsætter...
Hver tredje sover for lidt - og det er farligt
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.